lukket

Fest & arrangement

GIVSKUD ZOO og GIVSKUD ZOO - HOSTEL er det perfekte sted at holde fest samt være sammen med hinanden, når der skal være hygge i fokus.

Spændende selskabslokaler

I GIVSKUD ZOO er plads til alle livets fester, virksomhedes markeringer og foreningernes træf. I alle selskabslokaler kan I se at I befinder jer tæt på dyr. Enten via vægdekorationer, billeder, pyntegenstande, møbler, udstoppede løver og de spillevende oddere, der gerne underholder i festlokalet i deres anlæg.

Børnenes vigtigste fester

En barnedåb eller en børnefødselsdag. Hvad er mere naturligt end at holde det netop i en zoologisk have med en dinosaurpark og flere legepladser. Jeres dag bliver både krydret med gode lokaler og mad samt gode oplevelser hos og ved dyr, i aktivitetslejre og på flere legepladser.

 

De voksne i fokus

Fester, når de unge træder ind i de voksnes rækker og bliver konfirmeret, får sin studenterhus på, bliver gift, holder fødselsdag,  jubilæer eller abegilder. Det hele kan være i GIVSKUD ZOO.

Når virksomheder, grupper eller foreninger mødes

Er I rigtig mange eller ganske få, og er tøjet mere uformelt og hyggeligt, så kan GIVSKUD ZOO og GIVSKUD ZOO - HOSTEL både sikre det gode lokale, den rette bespisning og de særlige aktiviteter, der bringer gruppen tættere sammen.

Festmad der huskes

Vores kokke- og køkkenteam anført af vores køkkenchef går langt for at sikre jer den rette mad til jeres arrangement. Brunch - flere buffeter og 1-5 retters menuer og gode vine, det hele er klar til jer.

Den særlig optakt eller unikke oplevelse undervejs

I kan rigtigt meget, når I vælger GIVSKUD ZOO. Måske tage en velkomstdrink tæt ved et af dyrene inden festen. Måske nyde forretten stående i en stald eller siddende tæt på dyr, som er i deres anlæg. I kan sagtens tænke kreative tanker, så prøver vi at opfylde det, så godt som det kan lade sig gøre.

Rabat på værelser ved fester

Den helt store fest får bedst vinger, når gæsterne ved at de kan sove tæt på festlokalet bagefter. I får 20% rabat på værelsesprisen på GIVSKUD ZOO - HOSTEL, når i holder fest i lokaler i GIVSKUD ZOO eller på GIVSKUD ZOO - HOSTEL. På hostel finder I 26 værelser med eget badeværelse.

 

Særlige aktiviteter som grupper kan bestille

Kamp til stregen

Ryst gruppen sammen via udfordringer nær dyrene. Tag et slag petanque eller kuglekast med elefantlort i "Hit The Shit". Giv hinanden kamp til stregen via en "Zoo Challenge", der er blandede opgaver rundt i parken, i en "13-rigtige" eller i et "O-løb"Her vil latteren uden tvivl få frit spil.

Safari når I er mange

Medbringer I jeres egen bus kan I få en guide med ombord, der fortæller om dyrene og livet på savannerne. I kan også tage med på en guidet tur med en af vores safaribusser.

Kom helt tæt på dyrene

Som gruppe kan I "komme bag kulisserne" eller på gåtur med guide rundt i parken - bare arrangeret for jer. Måske er I mere til at møde dyrene helt tæt på igennem skind og kranier med ""Rør og Spørg", hvor en guide viser skind og kranier og fortæller om dyret. Endeligt er et traditionelt foredrag kun for jer også en mulighed. 

Særligt bare for jer

For store grupper bl.a. organisationer, foreninger og virksomheder kan der opfindes andre særlige oplevelser, som en del af en pakke. Det kunne f.eks. være mulighed for en åben stald i en periode eller en hel dag med Zootelt, der er forbeholdt grupper. 

 

Grillpakker til grillselv

Forkæl jeres gæster, storfamile eller gruppe med skøn grillet mad og nyd det udendørs eller overdækket. I finder griller på P2 - lige ved siden af søen og legepladserne. Vi har en fin grillpakke, som vi kan have klar til jer i løbet af jeres dag, når det passer, efter nærmere aftale.

 

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.