![](/media/ci3ajs4f/img_6912a.jpg?cc=0,0.3225865293964377,0,0.21322556734032136&width=1290&height=400&rnd=132984710254170000&format=webp&quality=80)
Virksomheds- og personaletur
Arranger en tur for virksomhedens ansatte eller personale i GIVSKUD ZOO. Her er gode muligheder for at give medarbejdere, kolleger, kunder samt interessenter en god oplvelse sammen.
Er I en større gruppe, er det muligt at have Zootelt for jer selv. Det kan fungere som en base for jer på dagen, hvor I kan samles i løbet af dagen.
Jeres dag kan blive inklusiv både overnatning og særlige arrangementer i zoo.
Inden for bespisning er der mange muligheder. Grillpakker, som I selv griller, spisning i et af vores lokaler eller i Zootelt eller igennem spisekuponer, så familierne selv kan spise i parken i de forskellige spisesteder i løbet af dagen.
![](/media/0cgfs51k/2s5a5023.jpg?width=850&height=450&rnd=132984774595000000&format=webp&quality=80)
Mange oplevelser i GIVSKUD ZOO
Glæd jer til jeres gruppeudflugt i GIVSKUD ZOO. Her kan I følges rundt eller tage rundt i små gruppe for at gå til dyrene i zoo, køre på safari blandt fritgående dyr og blandt løver samt stå ansigt til ansigt med over 50 dinosaurer i normal størrelse. I må heller ikke glemme besøget i de fire særudstillinger eller at give børnene god tid på de mange legepladser og i aktivitetslejerne.
Som større gruppe kan vi give jer helt unikke oplevelser. Det kunne bl.a. være en safaritur udover savannerne med en guide i jeres egen bus eller en tur rundt for at vække dyr om morgenen inden åbningstid. Her er flere sjove arrangementer, som kan krydre jeres dag.
![](/media/4plffmss/2s5a7369.jpg?width=630&height=420&rnd=132984773694400000&format=webp&quality=80)
Ønsker I som virksomhed, forening, klub eller lignende at betale jeres deltageres mad, men at de skal kunne spise, når de selv vil, kan I købe værdikuponer. I aftaler beløbet nærmere med Billetsalg og de bestilles sammen med jeres billetkøb.
![](/media/ypqnwvus/2s5a4602.jpg?width=645&height=450&rnd=132984739629730000&format=webp&quality=80)
GIVSKUD ZOO og GIVSKUD ZOO - HOSTEL har flere spændende lokaler, hvor I kan samle deltagerne, når I er en større gruppe. I kan bl.a. vælge mellem to buffeter, selv sammensætte to eller tre retter eller måske vælge en lækker brunch.
![](/media/cftn0lxo/627a9241.jpg?width=645&height=450&rnd=132984751762300000&format=webp&quality=80)
Forkæl jeres deltagere med skøn grillet mad og nyd det udendørs eller overdækket. I finder griller på P2 - lige ved siden af søen og legepladserne. I GIVSKUD ZOO kan I bestille en god grill-selv menu, som vi kan have klar til jer i løbet af jeres dag, når det passer, efter nærmere aftale.
![](/media/g55no14s/givskud_frokost_004.jpg?cc=0.13188220230473752,0.0708686710060809,0.04225352112676056,0.10601078756351855&width=645&height=450&rnd=132984717442330000&format=webp&quality=80)
Nogle firma- og personaleture strækker sig over flere dage. Det kan den også i GIVSKUD ZOO. I har mulighed for at sove på GIVSKUD ZOO - HOSTEL, der har 26 hyggelige familieværelser med eget bad samt to større fælles soverum med fællesbad. I kan også sove som i Afrika i safaritelte i Boma-lejren helt tæt op af savannen med bl.a. gnuer. Den sidste mulighed er at sove helt primitivt i ulvenes anlæg i egen sovepose direkte på verandaen. I alle tilfælde vil I vågne op til ulvehyl, når de prøver at overdøve kirkeklokkerne om morgenen.
![](/media/lo0pt2no/img_5232.jpg?width=630&height=420&rnd=132976781974370000&format=webp&quality=80)