
Næsehornsmiddag
En autentisk spiseoplevelse midt på savannen
Nyd en middag i nogle helt særlige omgivelser, hvor fokus er på at være lige her, lige nu. Med udsigt til savannen og omgivet af næsehorn, savannebøfler, gnuer og hesteantiloper er rammerne sat til en helt unik oplevelse langt væk fra hverdagen. Næsehornsmiddag er oplagt som virksomhedsarrangement eller til fejring af særlige lejligheder.
Glæd jer til en på én og samme tid autentisk og kulinarisk oplevelse med afsæt i det afrikanske køkken. Menuen er skabt af Givskud Zoos køkkenchef – og den tilberedes lige for øjnene af jer ude ved Næsehornshytten. Nyd en velkomstdrink, oplev dyrene på savannen i de rolige aftentimer, hvor freden har sænket sig over savannen og nyd lyden og duften af maden, der tilberedes lige foran jer, inden I samles om bordet.
Pris pr. kuvert:
DKK 899,-
inkl. middag og drikkevarer (vin, vand, sodavand og evt. juice)
MENU:
Forretter:
- ”Jollof rice fish”, senegalesisk, traditionelt lavet med torsk - vi laver den med Økologisk ørred fra Ådalen
- røget zebra serveret med etiopisk gomen og dukkah
Til forretterne serveres der marokkansk batbout og niter kibbeh (etiopisk krydret smør)
Hovedretter:
- atkilt wat, etiopisk kartoffel-kål og gulerodsstuvning
- cape malay chicken, sydafrikansk ret med kylling og masala
- sosaties med frilandsgris, grillspyd med abrikos, sydafrikansk, traditonelt med lam eller oksekød
- waakye, sortøjebønner med ris, fra Ghana
- chakalaka, sydafrikansk grønsagsragout
Desserter:
- malvapudding fra Sydafrika serveret med kaffeis
- chai crème brûlée med mangogelé

- Oplevelsen skal bookes via bookingafdelingen
- Man skal være minimum 25 personer (eller betale for 25 personer)
- Man kan maks være 40 personer
- Kan bookes alle dage i perioden 11. august til og med 30 september
- Arrangementet varer 2 ½ time
- Det vil være nødvendigt at have tøj på efter vejret, herunder en varm trøje – det bliver koldt i hytten om aftenen


En unik og autentisk spiseoplevelse
Næsehornsmiddag er et oplagt valg, når du ønsker et virksomhedsarrangement eller en privatfest, som dine gæster aldrig glemmer.
Her får I en autentisk spiseoplevelse med afsæt i det afrikanske køkken serveret i helt perfekte rammer – i den smukt opdækkede næsehornshytte med udsigt over savannen, hvor Givskud Zoos næsehorn, savannebøfler, hvidhalede gnuer og sorte hesteantiloper holder til.
Næsehornsmiddag finder sted om aftenen, efter parken er lukket for gæster, når freden har sænket sig over parken. Der er en helt særlig stemning i parken efter lukketid, som I kan glæde jer til at opleve.
En middag for alle sanser
Middagen, som er udviklet af Givskud Zoos køkkenchef, tilberedes på grill lige foran hytten, så aftenen bliver ren forkælelse for sanserne – udsigten til dyrene, lyden af maden, der syder og bobler på grillen, og ikke mindst duften af den på én og samme tid rustikke og kulinariske 4-retters menu, som I snart kan nyde med direkte udsigt til de græssende dyr, der nysgerrigt kommer tættere på for at følge med.
Spis i den overdækkede næsehornshytte
Næsehornsmiddag foregår delvist udendørs, hvor appetizers og velkomstdrinks kan nydes, mens I kigger på dyrene sammen. Selve middagen serveres i den overdækkede næsehornshytte. Arrangementet kan bookes i udvalgte perioder, hvor vejret og temperaturen er oplagt til en middag uden døre. Det er dog en god idé at medbringe en jakke eller en varm trøje, da der kan blive køligt på savannen i de sene aftentimer.
Overnat i parken efter middagen
Næsehornsmiddag finder sted inde i Givskud Zoo efter lukketid. Der er nem adgang til parken, som ligger blot 20 km. fra Vejle og 25 km fra Billund og tæt ved motorvejen.
Der er parkering både foran parken og inde i parken samt gode overnatningsmuligheder på GIVSKUD ZOO – HOSTEL, hvis I ikke ønsker at køre hjem sent om aftenen.
Næsehornsmiddag kan kombineres med virksomhedsmøder, teambuilding og andre arrangementer i parken. Spørg bookingafdelingen til råds - vi kan hjælpe med at sammensætte en uforglemmelig dag med dyrene, naturen og det gode selskab i fokus.
Kontakt bookingafdelingen og hør mere