Start dagen med en tur bag kulisserne og sig go'morgen til dyrene. Glæd dig bl.a. til det bredsnudede næsehorn, de fantastiske brillebjørne og de fascinerende giraffer i deres stalde og ved deres anlæg.
Turen foregår både til fods og med bus, så det er vigtigt at være klædt på efter årstiden.
BEMÆRK: I henhold til lovkrav skal der benyttes mundbind under busturen rundt til stalde og anlæg. Vi henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Mødested er parkeringspladsen foran parken. Husk at medbringe din e-mailkvittering og mød guiden kl. 08.15 ved p-området foran parken - følg skiltene. Turen varer ca. halvanden time, og bilen kan medbringes i parken.
Hvis du deltager i Sov på savannen®, bliver du hentet ved Bomaen ca. kl. 8.10. Husk at Go´morgen Zoo® skal bookes til afrejsedagen.
Voksen: kr. 290,-
Barn (3-11 år): kr. 145,-
Småbørn (0-2 år): gratis (børnene skal dog sidde på skødet af en voksen)
Prisen dækker både staldbesøg OG entré til parken resten af dagen.
Bemærk: Årskort til GIVSKUD ZOO giver ikke rabat på Go'morgen Zoo. I stedet henviser vi til de særlige årskortture til særpris.
Der tages forbehold for ændringer i programmet, hvis der af hensyn til dyrene ikke er adgang til de planlagte stalde den pågældende dag.
Børn skal altid være ifølge med voksen ved besøg bag kulisserne.
Tag en overnatning på Danhostel GIVSKUD ZOO og sov lige over for zoo. Så vågner I op til ulvehyl. Se de gode tilbud her.