
Årskortture
Med GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årskort kan du komme helt tæt på dyrene på eksklusive ture. Turene er kun for indehavere af årskort til GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, og gyldigt årskort skal vises sammen med billetten til arrangementerne.
Der arrangeres ture året rundt - forår, sommer, efterår, vinter.
Turene kommer til salg her på siden snarest.
Kunne du tænke dig at klø et næsehorn bag øret? Så tag med og oplev vores Go'morgen Zoo, hvor vi siger godmorgen til dyrene i udvalgte stalde og anlæg.
Stalde og anlæg, der besøges på turen: Løver og næsehorn samt giraffer, alt efter hvad der er muligt på dagen. Turen mellem staldene foregår med bus.
Arrangementsdatoer i 2023: Mandag den 10. april, søndag den 7. maj, søndag den 27. august, lørdag den 14. oktober, mandag den 16. oktober, tirsdag den 17. oktober, onsdag den 18. oktober, torsdag den 19. oktober, fredag den 20. oktober og søndag den 22. oktober
Tidspunkt: Kl. 08.15 til 10.00
Målgruppe: Hele familien
Pris pr. person: DKK 115,- (børn 0-2 år kommer med gratis)
Book billet

Klø et næsehorn bag øret og sig godnat til de farlige løve på Aftentur bag kulisserne. Du fornemmer den særlige stemning, der er i parken efter lukketid, når der er helt stille, når vores dygtige guider tager dig med rundt til dyrene.
Stalde og anlæg, der besøges på turen: Løver, næsehorn, kameler, kæmpeodder og brillebjørne, alt efter hvad der er muligt på dagen. Turen mellem stalde og anlæg foregår med bus.
Arrangementsdatoer i 2023: Onsdag den 19. april, onsdag den 17. maj, torsdag den 8. juni, onsdag den 23. august, tirsdag den 17. oktober, onsdag den 18. oktober, torsdag den 19. oktober og lørdag den 21. oktober
Tidspunkt: I april, maj, juni og oktober foregår turen fra kl. 17.00 til 19.00. I august foregår turen fra kl. 18.00 til 20.00.
Målgruppe: Hele familien
Pris pr. person: DKK 115,- (børn 0-2 år kommer med gratis)
Book billet

Besøg parken før åbningstid og giv morgenmad til nogle af GIVSKUD ZOOs største dyr. Børn kan også hjælpe med at klargøre mad til vandbøflerne.
Stalde og anlæg, der besøges på turen: Bisonokse, kameler, vandbøfler og næsehorn. Turen mellem stalde og anlæg foregår med bus.
Arrangementsdatoer i 2023: Lørdag den 29. april, søndag den 30. april, mandag den 29. maj, lørdag den 16. september, søndag den 17. september
Tidspunkt: Kl. 08.00 til 10.00.
Målgruppe: Hele familien
Pris pr. person: DKK 115,- (børn 0-2 år kommer med gratis)
Book billet

Vigtigt at vide om årskortture i GIVSKUD ZOO
- Turene skal bookes på forhånd.
- Turene er KUN for indehavere af gyldigt GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA årskort.
- Kortet skal medbringes på dagen sammen med kvittering på turen. Kvittering kan printes eller fremvises på smartphone eller tablet.
- Aldersgrænse for ledsagerfri deltagelse på årskortture er 15 år.
- Alle ture og besøg hos dyrene foregår på dyrenes præmisser. Der tages forbehold for ændringer i programmet, for eksempel hvis der af hensyn til dyrene ikke er adgang til de planlagte stalde og anlæg den pågældende dag.
- Under bustransport mellem stalde og anlæg skal børn under tre år sidde på skødet af en voksen.
Spørgsmål om årskortturene kan sendes til info@givskudzoo.dk.
Ved akutte spørgsmål på dagen, hvor årskortturen afvikles, kan man kontakte GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs formidlingsafdeling på tlf.: +45 24 46 23 90, senest en halv time før turen begynder.