Hyggedag med de små
Her er alle muligheder for få gode oplevelser og masser af godt samvær.
Oplevelser med de små
I GIVSKUD ZOO oplever I zoo, som I besøger til fods og safariture, som I kan tage i egen bil eller i safaribus.
I er med, når dyrene folder sig ud på masser af plads i deres anlæg, og gør det, der er naturligt for dem. Flere steder kommer I helt ind i selve anlægget.
I dinosaurparken med 50 modeller møder I fortidens giganter i naturlig størrelse.
![](/media/enajflvt/givskud_zootopia_2018_179.jpg?width=645&height=450&rnd=132967605406900000&format=webp&quality=80)
I finder to store legepladser med gode legemuligheder for de små. GIVSKUD ZOO er fyldt med masser af natur. Her og flere andre steder finder I flere oaser, hvor de helt små kan få deres middagslur.
Vores medarbejdere har dit barn, dig og dyrenes velbefindende i fokus. GIVSKUD ZOOs særlige kendetegn er børnevenlighed og et meget smilende personale, der engagerer sig i alle vores gæster, også de helt små.
![](/media/rttf5k4c/givskud_zootopia_2018_203.jpg?cc=0,0.27622712296481566,0,0.25865659796541685&width=645&height=450&rnd=132967607374130000&format=webp&quality=80)
Lige præcis til jer med de helt små børn finder I Babycare Center. Her kan I amme eller give jeres barn mad, hygge og finde ro samt pusle barnet. Det ligger lige op af legepladsen på P3, så har I større børn med, kan de være tæt på jer.
![](/media/vy4fwqgs/627a9309.jpg?cc=0.08939879729353414,0.15328862697283763,0.10233052601473648,0&width=645&height=450&rnd=132967608599400000&format=webp&quality=80)
Der er flere overdækkede og udendørs spisepladser til egen mad. I kan få varmet flasker i spisestederne, Billetsalg og Safari Shop. Der er flere puslepladser rundt om i parken og trækvogne kan lånes gratis i indgangen. Der er et par enkelte klapvogne, som kan lånes ved forudbestilling. Parkering er naturligvis gratis overalt.
![](/media/ojvbpc00/givskud_zootopia_2018_220.jpg?cc=0.12752257207702775,0.10801890999910793,0.02099227940812078,0&width=645&height=450&rnd=132967611039500000&format=webp&quality=80)
Parken er bygget op, så I kører ind i din bil og parkerer på P1 og går rundt til dyr. Derpå fortsætter I på safaituren i bil og ender på P2, hvor I går rundt til dyr og legepladsen. Derpå videre i bilen på safaritur og på en køretur hos løverne. I slutter på P3, hvor I også går til dyr, udstillinger og legeområder.
Er I uden bil kan I gå rundt, dog ikke på savannerne, der kan besøges med safaribus. Safaribussen er en guidet bustur, der koster en lille merpris pr. person. Jeres barnevogn eller klapvogn kan komme med i bussen.
Hent vores gratis App med audioguide og digitalt kort, så er I bedst klædt på til en god dag.
![](/media/4qen2pe2/babygodt.jpg?width=645&height=450&rnd=132967613241100000&format=webp&quality=80)