GIVSKUD ZOO er ikke bare én attraktion. Faktisk får du hele 3 stk. med i dit besøg i parken. Alle er familie- og børnevenlige. Tag f.eks. en god gåtur millioner af år tilbage i tiden i vores kæmpestore dinosaurpark. Det er Danmarks største med mere end 50 dinosaurer i fuld størrelse.
Zoo-delen af parken oplever du til fods.Turen hele vejen rundt er på ca. 6 km og undervejs møder du elefanter, gorillaer, ulve, kameler og mange flere spændende dyr. Safariparken er noget af det, som GIVSKUD ZOO er mest kendt for. Kør enten i egen bil eller hop på safaribussen og oplev dyrene på savannerne på helt tæt hold.
Der er masser af sjove aktiviteter for børn i GIVSKUD ZOO. når du vælger at overnatte her. Der er flere muligheder. GIVSKUD ZOO - HOSTEL er beliggende lige overfor parken. Det er både billigt og bekvemmeligt at overnatte her. Ovenikøbet får du også fordele i form af FRI ADGANG til parken alle dage under jeres ophold til kun en dagsbillet pr. person.
I sommerferien kan I booke overnatning i telt på savannen med gnuer som nabo hele natten. Teltlejren er hyggeligt indrettet som afrikansk camp. Læs alt om "Sov på savannen" her.
Med Go`morgen Zoo-billetter kommer du med bag kulisserne kl. 8.15-10.00, og siger godmorgen til flere dyr. Turen går til udvalgte stalde, hvor zooguiden fortæller om dyrene. Læs alt om Go`morgen Zoo.
Tag en pause under safarituren og lad børnene prøve at bage snobrød eller vaske guld i tipilejren. De kan også boltre sig på parkens store legepladser. Eller de kan prøve at klappe gederne. Så tag en pause - og slip børnene løs.
På turen rundt i parken møder du formidlere og dyrepassere. Aktiviteterne i Dagens Program er inddelt i tre kategorier:
Fakta: Har taler du med parkens formidlere, og ser og mærker spændende effekter som skind og kranier.
Fodring: Her ser du dyrene blive fodret.
Fodring og fakta: Overvære en fodring og høre om dyrene samtidigt. Hos kamelerne kan du selv fodre med gulerødder.
Lad børnene boltre sig på vores store legepladser, hvor der er områder, som er specielt designet til forskellige alderstrin.
Klappegederne går frit rundt i et aflukket område.
Midt i dinolejren kan du hele sæsonen være heldig at finde rigtige fossiler i gamle kalkaflejringer fra Faxe Stenbrud. Du kan også grave efter knogler fra en Stegosaurus. Eller gå på jagt efter hajtænder og semiædelsten.
Besøg tipilejren og prøv lykken som guldjæger. Børnene kan ombytte guldet til en flot zoo-medalje (mod betaling).
Åbent i alle weekender, på helligdage og i højsæsonen.
I den nordamerikanske tipilejr kan børn helt gratis bage snobrød i alle weekender, på helligdage og i højsæsonen.