Turen rundt i parken veksler mellem tre kørestrækninger og tre gå-områder med tilhørende parkeringspladser. På sidstnævnte kan du stige ud og gå rundt for at se på de dyr, der ikke går frit på savannerne, men er i deres egne anlæg. De tre kørestrækninger kan opleves i eget køretøj eller i parkens safaribus (se nedenfor).
Gangstierne i GIVSKUD ZOO er grusbelagte, og kørestolsbrugere kan benytte dem. Dog skal du være forberedt på, at der nogle steder er små stigninger på ruten.
I parken har vi flere kørestole til udlån. Vil du låne en kørestol under besøget, er det en god idé at bestille på forhånd. Send en mail til billetsalget og oplys navn og dato for besøg.
I bussen fortæller chaufføren om dyrene undervejs, og via teleslyngen er der mulighed for at følge med. Safaribussen er ikke en liftbus og kan derfor kun medtage kørestolsbrugere, der kan komme ind i bussen ved egen eller ledsagers hjælp. Derfor anbefaler vi, at kørestolsbrugere tager safariruten i eget køretøj. Læs mere om adgangsforholdene i GIVSKUD ZOO på godadgang.dk.
Ved legepladsområdet på P3 er der opstillet to kørestolsgynger. Her kan kørestolsbrugere kan hele stolen op på gyngen og låse den, så det er muligt at få en gyngetur.