Sådan bestilles årskort
I kan både bestille kortene her på siden og få dem digitalt til en smartphone samt de fysiske kort sendt hjem. I parkens åbningstid kan I også købe kortene, når I besøger GIVSKUD ZOO. I kan også vælge at opgradere jeres dagsbilletter til årskort på dagen og dagen efter jeres besøg.
Se, hvordan årskort købes online
Kortet leveres altid digitalt til en smartphone. I skal kunne åbne jeres mail på telefonen og derfra lægge kort på en telefon.
Både online og i Billetsalg kan I bestille et fysisk kort, som koster 20 kr. pr. kort.
Køb årskort online
Når I køber online, skal I have jpg-billeder af alle de, som I skal bestille kort til.
Gælder ikke årskortholdere, der har et gyldigt årskort, da vi har foto derfra.
Ved køb af årskort online, er der en leveringstid på ca. fem arbejdsdage.
Det gælder også for digitale årskort, så bestil i god tid før det skal benyttes første dag i GIVSKUD ZOO.
Når I giver årskort som gavekort, har det den fordel, at kortet først gælder et år frem fra den dag, hvor gavemodtager indløser det i GIVSKUD ZOO eller på vores webshop. I kan også selv bestille årskort til andre i gave. Her indsætter I en af jer eller dig selv som betaler, og vedkommende får mailen med kortet, som I sender videre til gavemodtageren, lige den dag, hvor det passer.

Når I køber årskort med gavekort, indsætter I det gavekort-nummer og den kode, som begge fremgår af gavekortet, på den side i købsforløbet, hvor I godkender købet. På denne måde betales med jeres gavekort.

Køb årskort i parken
I kan selvfølgelig også købe årskort, når I besøger GIVSKUD ZOO i parkens åbningstid.
Vi tager et billede af jer og sender dit digitale kort til jer, hvis vi får jeres mail. Det foregår i parkens Billetsalg, og I kan købe årskort både ved ankomst, eller inden I kører hjem.
Opgradér dagsbillet til årskort online
På dagen og dagen efter dette besøg i GIVSKUD ZOO kan I opgradere dagsbilletter til opgraderingsprisen online.
I skal bruge koderne fra den billetkvittering, som I fik i Billetsalg i parken.
Opgrader dagbillet til årskort