Lejrskole - ulvenat
Sov hos ulvene
Fornem ulvene pusle omkring jer om natten og hyle jer ud af jeres sovepose om morgenen. Hyg jer omkring bålet i tipilejren, mens bisonokser græsser lige uden for lejren. Prisen inkluderer en overnatning,2 dages entré til parken samt 2 timers undervisning på ankomstdagen, hvis skoletjenesten har plads.
Det er en meget stor oplevelse at overnatte i ulveanlægget. I medbringer selv sovepose og liggeunderlag og sover enten i den gamle handelsstation eller på den overdækkede veranda uden for. I oplever ulvene på nærmeste hold og mærker stemningen på prærien ved siden af. Hen på eftermiddagen, når der falder ro over parken, fortæller en af vore guider om ulve, hvis der er plads i soletjenesten. Hvis muligt, går turen forbi et kølerum, hvor I informeres om, hvad ulvene spiser og hvordan vi afliver foderdyr. Guiden hjælper også med at lave bål i tipilejren.

Pris og indhold på en lejrskole 2023 - ulvenat
Lejrskole - Ulvenat er en helt særlig oplevelse, der inkluderer en overnatning, to dages entré i GIVSKUD ZOO samt undervisning om ulve, hvis skoletjenesten har plads.
Pris: DKK 350,- pr. person
(360,- DKK pr. person i 2024 // 400,- DKK pr. person i 2025)
Mulige deltagere: Alle, dog anbefales en min. alder på 10 år
Deltagerantal: Min. 20 personer og max. 34 personer.
Varighed for opholdet: 1 - flere døgn
Afholdelsesperiode: Fra slutningen af april og indtil starten af oktober. Se og find de ledige datoer, hvor der er plads.
Opholdet foregår under relativt primitive forhold, så det anbefales, at deltagerne er glade for friluftsliv, og at børn er minimum 10 år gamle eller vant til udeliv.
I sover på egne underlag og i egen sovepose enten på en veranda eller i en bjælkehytte samt tilbereder eller varmer mad over bål. Tandbørstning foregår i overdækket område tæt på lejren.

Som arrangør kan I vælge en lukrativ løsning, som giver jer mere tid sammen med jeres deltager om det hyggelige og rare ved at bestille aftens- og morgenmaden i parken. Så slipper I for planlægning, indkøb og tilberedning. I kan bestille Ulvretter og blot stå for opvarmning. I kan også tilkøbe ekstra til bålhyggen bl.a. snobrødsdej og Marie-kiks.
I er også meget velkomne til at medtage jeres egen med og drikke.

Har I mod på en ekstra oplevelse med rovdyr, så tilkøb en morgentur hos løverne. Så får I en gåtur i løvernes store udeområde, før løverne lukkes ud, og I kommer helt tæt på de store katte i deres stald. Undervejs hører I fortællingen om løven og dets livs på savannen.

Informationer der sikrer Jer den gode planlægning
Den succesfulde tur er resultat af den gode planlægning. Vi hjælper jer gerne på ved med vinden, ideer og god tips inden for:
- rammerne omkring jeres overnatningen
- det der sker, altså programmet for dagene
- bespisning ved ulvenat
- pak dette med til lejrkole - ulvenat
Transportmuligheder til GIVSKUD ZOO
Skal I anvende lejet bus, kan I leje en bus f.eks. fra Vejle til Givskud til priser fra kr. ca. 1.900,-
Kontakt www.herning-turist.dk eller www.papugabus.dk.
Alt om salgs- og handelsbetingelser samt afbestillingsregler.