lukket

Nye koikarper til GIVSKUD ZOO

10. marts 2017
I over 20 år har der været koikarper i GIVSKUD ZOO. Og der er lige kommet flere til, da en privatperson netop har foræret sine fisk til parken.


Det ser flot ud, når solen rammer koikarperne i GIVSKUD ZOO og deres farver rigtig træder frem. Og nu er der netop kommet flere fisk til, da parken har fået en række fisk foræret.
Fiskene er ret store, så de er nemme at få øje på i vandgraven ved det anlæg, hvor de holder til. Koikarper kan faktisk blive over en meter lange, men oftest er de dog kun 60-70 centimeter i længden.


Kan koste en formue
Koikarper stammer oprindeligt fra japanske prydhaver, og er i dag gået hen og blevet en indbringende forretning. Der findes udstillinger og konkurrencer, og de flotteste karper forhandles til tårnhøje priser.
Flere opdrættere fremavler koikarperne bevidst, så de får markante farver og mønstre. De allerfineste kaldes A-karper, og de kan være meget dyre. 
En af de mest fornemme udgaver af farvetegninger er en helt hvid karpe med en rød plet, der sidder midt på ryggen, så koikarpen ligner det japanske flag. Sådan en fisk kan sagtens sælges for over en million kroner. 
Så det er ikke uden grund, at fiskene er blevet kaldt levende juveler. Det skyldes både værdien ved de mest sjældne farveudgaver og fiskenes klare, gyldne farver.
Koikarperne i GIVSKUD ZOO er langt fra millionklassen. Men de ser nu alligevel flotte ud med deres gyldne farver, der lyser op i vandet.  

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.