Åbent i dag: 10-16

Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem

11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.

De er blandt andet blevet vaccineret mod fugleinfluenza. Det årlige sundhedstjek og vaccinen er en vigtig del af arbejdet med at sikre dyrenes trivsel. Det foregår på en måde, som pingvinerne efterhånden kender ganske godt: De røde veste bliver taget i brug.

 

Når vaccinationen finder sted, bliver pingvinerne samlet i en mindre fold. Her bliver de én efter én hentet ind til et tjek af lunger, fødder og vægt, og så følger selve vaccinationen.

 

I samme omgang får de også opdateret deres personlige kendetegn. De får alle en perlekæde på. Kombinationen af perlernes farve og rækkefølge i kæden fungerer som navneskilt til det enkelte dyr.

 

Veste som signal til dyrene

Det er tydeligt at mærke, at de røde veste betyder noget særligt for flokken. Når dyrlægen, dyrepasserne og biologen tager de røde veste på, ved pingvinerne, at der skal ske noget, som måske ikke er helt så behageligt. Vestene fungerer som et klart signal, som dyrene kan afkode.

 

Netop derfor har vestene også en positiv effekt i hverdagen. Når personalet ikke har røde veste på, ved pingvinerne, at alt er, som det plejer at være. Det skaber ro og forudsigelighed i flokken og er et vigtigt element i arbejdet med træning og håndtering af dyrene.

 

I Givskud Zoo – Zootopia har vi fået en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen til at vaccinere. Vi har valgt at vaccinere de fugle, der ikke er under net, så vi beskytter de mest udsatte fugle så godt som muligt mod fugleinfluenza. Det vil sige, at alle vores strudsefugle også er vaccineret.

 

Med vaccinationen på plads og de røde veste pakket væk igen kan hverdagen fortsætte for pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Kijani er nu en del af zoo i Frankrig
30. september 2026
Vores unge gorillahan på knap syv år er blevet en del af en bachelorgruppe i Thoiry Zoo.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson