lukket

Modige Malkia

20. april 2021
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs mindste gorilla har nu rundet et år, og hun er blevet mere modig og nysgerrig.

Legen er i gang i gorillaanlægget. De to små gorillaer Kijani og Malkia, som begge er et år gamle, tumler rundt, vælter hinanden og slår sig på brystet. Og storebror Nuru på tre år slutter sig gerne til dem.
Det er efterhånden blevet hverdag i gorillaanlægget ifølge den faste dyrepasser hos gorillaerne, Tina Frisk:

- De leger rigtig gerne. Nogle gange er det kun de to mindste, mens den store Nuru også gerne leger med både de små søskende eller hunnen Mawenzi. Og de små er blevet mere modige i den seneste tid, især den lille hun Malkia, som ellers har været lidt bagefter hannen Kijani, forklarer dyrepasseren.

En forsigtig mor
Og ifølge Tina Frisk er der en rigtig god forklaring på, at Malkia er lidt bagefter, og har været lidt længere om at blive modig, nysgerrig og udforske nye ting end sin jævnaldrende bror Kijani;

- De to gorillaunger deler samme far, men ikke samme mor, og det er forskellen. Malkias mor Kahla er ikke så tryg i moderrollen, fordi Malkia er den første unge, hun har opfostret. Derfor har Kahla holdt Malkia ekstra tæt på sig, siger Tina Frisk og tilføjer

- Kijanis mor derimod, Minnie, har fået syv unger. Så hun er mere vant til rollen og tør godt lade ungerne lege og gå på opdagelse, efterhånden som du bliver større. Måske lidt ligesom med mennesker, hvor man hører, at førstegangsmødre ofte er lidt mere hysteriske end mødre, der har fået flere børn. Så Kahla er måske bare lidt hysterisk og overbeskyttende, griner dyrepasseren.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs gorillaflok tæller syv dyr; sølvryggen Kipenzi, hunnerne Minnie, Kahla og Mawenzi samt ungerne Nuru, Kijani og lille modige Malkia.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.