Sammen er vi stærke
Tusinder af dyr lever i dag på kanten af udryddelse, og skal blot nogle få af dyrene have en fremtid, er det nødvendigt med en øjeblikkelig indsats. De zoologiske haver var tidligere også blot en trussel, fordi man ukritisk hentede de dyr i naturen, man havde brug for til sin udstilling. Den holdning har heldigvis ændret sig, og i dag arbejder flere og flere zoologiske haver aktivt for at bevare dyrene.
Det kan de zoologiske haver gøre
Historisk set blev dyr stort set kun truet af overdreven jagt. Men i dag uddør flere og flere arter overvejende, fordi dyrenes leveområder forsvinder med alarmerende hast.
De zoologiske haver kan kun gøre ganske lidt for at bevare de vilde dyrs leveområder, men det er der til gengæld mange, både store, små, nationale og internationale naturbevaringsorganisationer, der arbejder med.
De zoologiske haver kan derimod være med til at bevare sunde bestande af truede dyrearter, hvorfra man kan genudsætte dyr til naturen, hvis forholdene er til det. Hvis en zoo for eksempel har tre hvide næsehorn, gør det ikke nogen særlig forskel. Men når man på globalt plan har ca. 600 hvide næsehorn i de zoologiske haver, så har man pludselig en lille bestand. Alt, hvad der kræves for at kunne genudsætte nogle af disse dyr, er, at man samarbejder på tværs af lande og zoologiske haver, og at dyrene yngler fornuftigt.
Avlssamarbejde
Flere hundrede zoologiske haver over hele verden samarbejder i dag om at koordinere avlen for omkring 180 af de mest truede dyrearter. Dette sker i form af globale og lokale avlsprogrammer.
I Europa har vi det europæiske avlssamarbejde EEP (European Endangered Species Programme). Programmet samarbejder med andre lokale programmer i Amerika og Asien samt i globale programmer, hvis det er nødvendigt.
Skal dyr genudsættes i naturen, sker det i samarbejde med en underafdeling af IUCN (the International Union for Conservation of Nature), som hedder CBSG (Conservation Breeding Specialist Group). CBSG, der finansieres af de zoologiske haver, foranlediger og støtter samarbejdet mellem naturbevaringsorganisationer, nationale naturforvaltninger og de zoologiske haver. Der indledes således ikke genudsætningsprogrammer, uden at CBSG har anbefalet det. Modsat kan CBSG gøre de zoologiske haver opmærksom på, at en bestemt dyreart er truet og har brug for en ekstra indsats.
Registrering
Grundlaget for en koordineret indsats i de zoologiske haver er et fælles registreringssystem. Næsten 600 zoologiske haver verden over anvender det samme system til registrering af deres dyr. Dette system er computerbaseret og kaldes for ZIMS (Zoological Information Management System). ZIMS er et globalt online dyreregister, hvor alle dyr er registreret med et individnummer. I systemet bliver alle vigtige data såsom fødselsdag, mærkningsnummer, far, mor og eventuelle transporter mellem zoologiske haver noteret. Ved hjælp af dette program kan man hurtigt få overblik over hvor mange dyr af en speciel art, der findes i de zoologiske haver, og hvordan deres populationsstruktur er. ZIMS danner således grundlag for en vurdering af, om det overhovedet kan lade sig gøre at starte et avlssamarbejde.