Rød Panda

Højtlevende asiat
Den røde panda lever i meget afsidesliggende bambusskove i op til over 4000 meters højde i de østlige Himalayabjerge.

En lille halvbjørn
Den røde panda ligner en lille bjørn, men hører i modsætning til kæmpepandaen slet ikke til bjørnefamilien. Den tilhører derimod en familie, der kaldes halvbjørne, hvor man også finder vaskebjørne og næsebjørne. Den røde panda har dog sin helt egen slægt, hvor den er eneste medlem.

Den røde panda er ikke særlig stor. Den vejer typisk kun tre til fem kg. Den har dog en tyk og lang pels, der gør, at den ser større ud, end den egentlig er. Pelsen har på ryggen en flot rødbrun farve. På maven og benene er pelsen mørkere, næsten helt sort. Pandaens lange hale har lyse striber og bruges til at holde balancen med, når den klatrer rundt oppe i træerne, eller hvis den skal hoppe.

Pandaen har også en meget tæt pels på poterne og mellem trædepuderne, der beskytter mod kulde og giver den et godt fodfæste. Poterne er også udstyret med stærke buede kløer, der gør pandaen i stand til at gribe fat i grene og er med til at gøre pandaen til en utrolig dygtig klatrer.

En særlig ting, som den røde panda har til fælles med kæmpepandaen, er en knogleudvækst på håndrodsknoglen, der kaldes en pseudotå. Tåen kan bøjes og bruges til at gribe fat om den bambus, pandaen spiser, og den fungerer næsten som en slags tommelfinger.

Bambusspiser
Dens kost består overvejende af bambus, men den spiser også gerne andre former for grønt. Pandaen kan også finde på at supplere kosten med æg, fugle og små pattedyr.

På grund af de store mængder bambus er pandaens kost meget næringsfattig, og det er formodentlig derfor, at pandaen sover næsten halvdelen af døgnet. Når den sover om dagen, gør den det oppe i træerne. Den kommer kun ned på jorden, når den søger føde tidligt om morgenen eller omkring solnedgang. Når pandaen finder føde, samler den det op og bruger poterne til at putte det i munden med. Den bruger også poterne, når den skal have noget at drikke. Den stikker poten ned i vandet og slikker den så.

En enspænder
Pandaen lever normalt alene i sit territorium og mødes kun med andre pandaer i parringstiden. Hannerne markerer deres territorium med dufte fra deres urin og afføring.

Føder i en hule
Efter en drægtighedsperiode på ca. fire måneder føder hunnen normalt en til to unger. Dette sker normalt i en hule i et træ, som moderen har foret med plantemateriale. Ungerne er blinde og hjælpeløse, når de bliver født, og de forlader først deres mor, når hun får et nyt kuld unger året efter.

Vidste du, at…
Den røde panda er truet. Man kender ikke det præcise antal af dyr, men man regner med, at der er mindre end 10.000 dyr, måske så få som 3000 til 4000 dyr tilbage i naturen. Den største trussel mod pandaerne er, at deres levesteder forsvinder. Pandaens foretrukne bambusskove bliver fældet for at gøre plads til landbrugsafgrøder, og de skove, der er tilbage, bliver mindre og mindre.

En anden trussel mod pandaen er jagt på grund af dyrets fine pels, der især bruges til huer og pelskraver. Blandt andet betragtes en rød pandahue som lykkebringende for nygifte kinesiske par.