Dissektion - anatomi og sund livsstil
Se dissektionen af en hest, der senere skal fodres til parkens rovdyr. Lær om de indre organer og bliv klogere på sammenhængen mellem livsstil og sundhed.
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA modtager vi heste fra private, som ønsker at få deres hest aflivet. Hestene bruger vi til fodring af parkens dyr. Forinden kan I følge en dissektion af den nyligt aflivede hest. Under dissektionen identificerer vi organerne, efterhånden som de dukker frem og vi snakker om organernes funktion.
Forløbet giver os mulighed for at fokusere på mennesket fysiologi og hvordan vores livstil påvirker vores sundhed og trivsel. Herunder kommer vi ind på alkohols virkning på kroppen og rygnings påvirkning af lungerne. Vi snakker også om kosten betydning for kroppen og vigtigheden af varieret kost.
Fællesmål:
Biologi efter 9. klasse - Undersøgelse - Krop og sundhed
Eleven kan undersøge bevægeapparat, organer og organsystemer ud fra biologisk materiale
Eleven har viden om menneskets bevægeapparat, organsystemer og regulering af kroppens indre miljø
Biologi efter 9. klasse - Perspektivering - Krop og sundhed
Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele
Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår.
Læringsmål:
Eleverne kan genkende de indre organer og fortælle om deres funktioner.
Eleverne har viden om sammenhængen mellem valg af livsstil og menneskers generelle sundhed.
Før- og efterarbejde:
Efterarbejde på skolen eller i GIVSKUD ZOO
Undervisningsaktivitet: Som optakt til dissektionen bliver eleverne præsenteret for opgavearket ”Organer og sund livsstil”. De får at vide, at de efter dissektionen vil være i stand til at løse opgaverne og besvare spørgsmålene på opgavearket. Udskriv opgavearket på skolen og tag det med i GIVSKUD ZOO eller lad eleverne arbejde med opgavearket, når I er tilbage på skolen.
Elevopgave – organer og sund livsstil