Åbent i dag: 10-17

De fysiske rammer

Teltlejren er omgivet af store egerafter, og kaldes for en Boma, hvilket betyder "et indelukke" på det afrikanske sprog swahili. Boma ligger ved parkeringspladsen P2 ca. 1 km fra parkens indgang. I kan både gå og køre dertil. Lejren består af store safaritelte, en provianthytte med køleskab og andre køkkenfaciliteter, en bålplads og en lille hytte med udsigt til en savanne med næsehorn og andre afrikanske dyr.

Teltene

I får jeres eget telt, men I skal regne med at møde andre zoo-glade mennesker i lejren under jeres ophold. 


Der er i alt 4 telte med 8 køjesengspladser i hver. Sengene har skum-madrasser med betræk, samt dyne og pude, og der er en linnedpakke med linned og et stort håndklæde til hver af gæsterne.

 

Der er fast bund i teltene og et oversejl, som sikrer at teltene ikke bliver fugtige. Alle teltene er desuden udstyret med et stort bord og skamler samt tæpper, som frit kan benyttes, hvis natten er kold. Der er elektrisk lys i teltene, men omgivelserne er uoplyste. Derfor er det en god idé at medbringe en lommelygte.

Provianthytten

I provianthytten er der køleskab, elkedel og kaffemaskine. Der er desuden grillredskaber, gryder og pander, skærebrædder, kander og de mest nødvendige køkkenredskaber samt en falckkasse. Hvis I benytter køkkenudstyret, skal I selv vaske det op bagefter. Der er opvaskebalje, opvaskemiddel og børste i provianthytten.

Bålplads

Midt i lejren findes en bålplads med store grillriste, hvor I kan sætte gryder og pander. Der er desuden vindskærme til bålet, træpinde til snobrød og gryder til popkorn. Det er også muligt at benytte en gasgrill i grillhytten uden for Boma, hvis vejret ikke er egnet til åben ild. Rundt om bålpladsen er der stubbe til at sidde på, samt borde i ståhøjde. Brænde og optænding findes ved lejren.

Toiletter

I bygningen ved siden af Boma-lejren er der toiletter og handikaptoiletter, som også benyttes af parkens øvrige gæster.

 

Bad

I forbindelse med teltlejren er der udendøre fire primitive brusekabiner med varmt vand. De er overdækkede og med låsbare døre.

 

Brandsikkerhed

Når I laver bål, skal bålet hele tiden være under opsyn. Skulle noget gå galt, er der både branddaskere, pulverslukker, brandslange og stiger i lejren. Når guiden introducerer jer til lejren, bliver I også introduceret til brandsluknings-udstyret.

Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.