Åbent i dag: 10-17

Solsikke Camp 

Solsikke Camp er en en-dags-oplevelse for børn i alderen 9-12 år, der elsker dyr og natur og drømmer om at gå i dyrepassernes fodspor - ligesom på Zoo Camp.

 

På Solsikke Camp må barnet have en forælder, bedsteforælder eller anden nær voksen (18+) med, og der er god plads og tid til ro, fordybelse og nærvær. 

 

Pris 

DKK 2.495,-
Prisen er for ét barn og én voksen (18+)

 

Årskortrabat:
Der gives 25 procent rabat på Solsikke Camp, hvis det deltagende barn har årskort. 

Bemærk at årskortet skal være gyldigt på datoen for afholdelse af Solsikke Camp. 

 

Kommende Solsikke Camps:

Lørdag 20. juni 2026 og lørdag den 12. september 2026.

 

Book Solsikke Camp her:

Bestillingsmodulet kræver accept af cookies. Dette kan tilbagetrækkes efter køb.

Ændring af samtykke

En særlig dag med dyrene – i trygge rammer

 

Solsikke Camp er en helt særlig camp for børn i alderen 9–12 år, som har brug for lidt ekstra ro, nærvær og overskuelighed – uden at gå på kompromis med eventyr, grin og vilde dyreoplevelser.

 

Vi inviterer indenfor i mindre, intime grupper, hvor der er plads til at være sig selv, stille spørgsmål, fordybe sig og opleve dyrene helt tæt på.

 

Camp'en varer fra kl. 9.00-14.00 og opleves sammen med en forælder, en bedsteforælder eller anden nær voksen (18+), som følger barnet hele dagen sammen med campens formidlere, der guider jer gennem dagen. 

 

En dag fyldt med nærvær og natur

Sammen bevæger vi os ud i Givskud Zoo, hvor vi møder nogle af parkens fascinerende dyr på en måde, som de færreste oplever.

 

Vi skal blandt andet:

  • Helt tæt på udvalgte dyr.
  • Gå på opdagelse i dyrenes fascinerende levevis og spændende tilpasninger.
  • Få indblik i dyrenes hverdag og dyrepassernes arbejdet med dem.

    Alt foregår i et roligt tempo, hvor alle kan være med.

Der tages forbehold for ændringer i programmet, hvis der af hensyn til dyrene ikke er adgang til de planlagte stalde og anlæg den pågældende dag. 

 

En fælles oplevelse på tværs af generationer

 

Solsikke Camp er en mulighed for at være sammen om noget meningsfuldt og skabe helt særlige oplevelser. Når man deler oplevelsen med en voksen, skaber det en særlig tryghed – og minder, der varer langt længere end selve dagen.

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag med fokus på ro, nærvær og sanselige, inspirerende oplevelser i dyrenes og naturens vilde verden – med plads til både fordybelse og begejstring.

Praktisk information

  • Små hold på maks. 20 deltagere (10 børn og 10 voksne)

  • Varighed: En dag i tidsrummet 9.00–14.00

  • Alder: 9–12 år

  • Deltagelse inkluderer: Ét barn + én  voksen

  • Solsikke Camp foregår på dansk
  • Efter booking modtager I en mail med bekræftelse samt praktiske informationer om oplevelsen. Det er vigtigt, at I læser brevet grundigt, så I er forberedt på en god dag på Solsikke Camp.

Vigtigt om booking

  • Turene skal købes på forhånd og kan KUN bookes via hjemmesiden, de kan ikke købes i Billetsalg.
  • Kvittering på turen skal medbringes (digitalt eller udprintet) og fremvises før turstart.
  • Har du benyttet tilbuddet om årskortrabat fremvises barnets gyldige årskort før turstart.
  • Der er et begrænset antal pladser, som bookes efter først til mølle.
  • Billetter kan ikke ombyttes.
  • Solsikke Camp afholdes ved et minimum af 7 deltagende børn. Ved for få tilmeldinger aflyses campen og pengene refunderes. I så fald udsendes der en mail til den mailadresse, arrangementet er bestilt med.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.