lukket

Zebramangustunger i anlægget

12. maj 2020
Efter nogle uger i redekassen kommer de nyeste kuld zebramangustunger nu kommet ud i solen.

Flokken af zebramanguster piler hurtigt afsted gennem løbegangen fra stalden til deres udeanlæg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Flere af dem har små unger i munden. 

- Vi fik unger for godt en måned siden, men det har indtil nu ikke været muligt at se dem i anlægget. Den første tid efter fødslen tilbringer zebramangustunger altid inde i redekasser i stalden. De er helt hjælpeløse. De fødes blinde og uden pels, dog kan man se aftegninger i huden allerede fra fødslen, som så senere viser sig i pelsen. Først når de bliver lidt mere robuste, tager de voksne dyr de små med udenfor, forklarer biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

En lille børnehave
Når zebramangusterne får unger, er der nærmest en samlet børnehave i stalden og udeanlægget, fortæller biologen:

- Hele flokken hjælper med at holde opsyn med ungerne og passe dem. I naturen er det rigtig smart, for det frigør tid og ressourcer hos alle i flokken til at gå ud og finde føde Så de står virkelig sammen, må man sige.

De små unger får ikke lov at blive ude hele dagen. De voksne slæber dem ind i stalden igen, når de synes, det er tid til det. Men det varer ikke længe, før ungerne selv kan gå rundt sammen med de store zebramangustere.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er vi glade for vores sponsorer
22. januar 2026
Et partnerskab som det her er netop med til at løfte bevaringsarbejdet for truede arter.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!
24. december 2025
Læs årets jule- og nytårshilsen fra GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs direktør, Rasmus S. Nielsen.
Mikkel har sendt en flot julekalender til vores direktør
18. december 2025
Vi siger tak til Mikkel for den fine julekalender og er klar med en tidlig julegave.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.