Åbent i dag: 10-18

Wetlands for Life – vi sætter ekstra fokus på vådområder

23. februar 2026
Kampagnen Wetlands for Life har fokus på en af naturens vigtigste og mest truede naturtyper: Vådområder.

Bag kampagnen, der lige er gået i gang og kører i to år, står EAZA (European Association of Zoos and Aquaria), som Givskud Zoo - Zootopia er medlem af.

 

Vi bakker op om kampagnen, fordi fokus på vådområder er vigtigt. Med vådområder menes moser, enge, sumpe og søer, og de spiller alle en afgørende rolle for både mennesker og biodiversitet.

 

Det gør de, fordi vådområder fungerer som levesteder for et væld af dyre- og plantearter, de lagrer CO₂, renser vand og beskytter mod oversvømmelser.

 

Alligevel er mange af verdens vådområder under pres.

 

Et levende eksempel midt i parken

Midt i Givskud Zoo - Zootopia finder man vores eget 10 hektar store, fredede vådområde. Området består af hedemose og sø omgivet af agerland og rummer et rigt og sårbart dyre- og planteliv. Her kan man opleve, hvordan et sundt vådområde summer af liv og bidrager til den lokale natur.

 

Vådområdet er et konkret eksempel på det budskab, Wetlands for Life formidler: når vi passer på naturen, skaber vi bedre vilkår for både dyr, planter og mennesker.

 

Vilde vandhuller er formidling i øjenhøjde

I slutningen af maj danner vådområdet rammen om vores event Vilde vandhuller. Her sætter vi ekstra fokus på vådområders betydning og inviterer vores gæster til at blive klogere på naturbevarelse og på, hvad vi alle kan gøre for at passe på naturen.

 

Fra lokal natur til globale indsatser

Gennem Givskud Zoo Naturfond støtter vi desuden internationale naturprojekter i vådområder. Det gælder blandt andet vores arbejde for dværgflodheste i Vestafrika, som er afhængige af sunde vådområder for at overleve. I de kommende år vil vi også bidrage til udvalgte projekter under EAZA. Og på vores sociale medier vil man desuden kunne se opslag, hvor vi forklarer, hvad Wetlands for Life er, og hvorfor det fokus er vigtigt for os at støtte op om.

 

Vores bidrag ind i kampagnen er med til at forbinde lokal naturbeskyttelse med global handling.

 

Med kampagnen arbejder vi her i Givskud Zoo - Zootopia og som medlem af EAZA aktivt for at sikre verdens vådområder for fremtiden.

 

Hør biolog i Givskud Zoo - Zootopia Kim Skalborg Simonsen fortælle om, hvordan vi i Givskud Zoo - Zootopia støtter op om kampagnen Wetlands for Life.

 

Du kan læse mere om EAZAs kampagne Wetlands for Life på: https://wetlandsforlife.eaza.net/

Nederst på formularen

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA vinder zoo battle på naturmøde
29. maj 2026
Der var både højt humør, kreative dyregrimasser og god formidling i spil, da årets Zoo Battle lø…
Mød os på Naturmødet i Hirtshals
28. maj 2026
Fra den 28.-30. maj er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA med på Naturmødet i Hirtshals, naturens store folkemøde.
Givskud Zoo - Zootopia spiller nøglerolle i redning af truet bongo
07. maj 2026
Der er kun mellem 60 og 100 tilbage i naturen. Vores bongo skal bidrage til at genopbygge bestanden i Kenya.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson