lukket

Vores przewalski-føl har nu fået et navn

19. november 2025
Vi er glade for at kunne fortælle, at vores przewalski-føl officielt hedder Zulaa. 

Navnet er fundet af vores to dyrepassere Tina Dall Hansen og Diana Hyldig, der har ladet sig inspirere af det mongolske navn, da hestenes historie går tilbage til netop Mongoliet. 

 

"Zulaa betyder lys, og det synes vi passer rigtigt godt til føllet", fortæller dyrepasser Tina Dall Hansen om navnevalget.

 

Przewalskihesten er verdens sidste ægte vildhest. Den levede oprindeligt på de store stepper i Asien og i store dele af Europa. I 1969 blev arten erklæret uddød i naturen, men heldigvis havde man gennem mange år opbygget en vigtig bestand i zoologiske haver. Det gjorde det muligt at lave et målrettet avlsprogram og dermed bevare denne unikke hesteart.

 

Fra 1990’erne begyndte man at genudsætte przewalskiheste i naturen, og i 2008 kunne arten igen klassificeres som fritlevende i Mongoliet, dens oprindelige leveområde. I dag lever przewalskihesten vildt i Mongoliet og findes desuden i flere reservater i Europa og Asien.

 

I Givskud Zoo - ZOOTOPIA spiller bevaring af arter og naturbevarelse en vigtig rolle. Også i hele de europæiske zoos fælles historie og indsats for at redde truede arter er przewalskihesten vigtig.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson