Åbent i dag: 10-17

Vinterforberedelser - dyrene gør sig klar

21. september 2016
De danske dyr er for længst gået i gang med at gøre sig klar til den kommende vinter. Nogle dyr, specielt fugle, vælger at rykke teltpælene op og flytte sydpå, når kulden kommer. Det er dog ikke alle dyr, der er så mobile, at de kan følge varmen sydpå. Disse må have en anden strategi for at komme igennem de kolde vintermåneder.


En af udfordringerne ved vinteren er selve kulden - en udfordring, som dyrene tackler vidt forskelligt:
- Pattedyr og fugle er ensvarme dyr, fortæller biolog og formidler Lasse Stærdal Simonsen. Det betyder, at deres kroppe selv laver varme. Men det koster energi, når kroppen skal lave varme, og den energi får dyret ved at spise.
Når det er koldt, skal kroppen imidlertid lave mere varme uden nødvendigvis at have mulighed for at spise mere.  Nogle dyr sænker derfor i stedet stofskiftet (går i dvale) og dermed energiforbruget, når temperaturen bliver lav. På den måde har disse dyr ikke brug for ekstra energi.

"Bjørnen sover"
Udtrykkene "hi" og "dvale" bruges ofte om dyr, der sover om vinteren. Der er ikke altid enighed om definitionen af de to begreber, men i begge tilfælde sænkes dyrenes stofskifte i større eller mindre grad, og dyrene sover i kortere eller længere tid.
- Mange har hørt om, at bjørne går i hi om vinteren, fortæller Lasse Stærdal Simonsen. Det vil sige, at de sænker deres hjerterytme og deres kropstemperatur en smule for at spare på energien. 

Søvnen bliver dog ikke ret dyb, og det kræver derfor ikke en masse energi for bjørnen at vågne igen.

Vil ikke forstyrres
Det gør det derimod for pindsvinet, der går i dvale, hvilket vil sige, at dyret sænker sit stofskifte markant. Sænkningen af stofskiftet betyder blandt andet, at pindsvinets hjerte kun slår et par gange i minuttet, og at kropstemperaturen kan sænkes helt ned til 2 grader. Pindsvinet ender herved i en meget dyb søvn. Det betyder, at det er alvorligt for pindsvinet at blive forstyrret i løbet af vinteren. For så bliver det nemlig tvunget til at vågne, og bruger derved en masse unødig energi. 
- Så det er altså vigtigt, at man ikke forstyrrer sovende pindsvin i løbet af vinteren, siger Lasse Stærdal Simonsen alvorligt.


Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.