lukket

Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder

13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zootopia.

Fra lørdag 21. marts klokken 10 er vi atter klar til at tage imod gæster. Det sker med et samlet program af daglige oplevelser, formidling og lærerige, underholdende arrangementer.

 

Hen over vinteren har vi haft travlt med årets store nyhed, Givskud Zoo - Safari Camp, som åbner 1. maj. Safari Camp er et nyt område uden for parken, hvor man kan overnatte i luksushytter med udsigt til savannen, hvor giraffer, zebraer og eland-antiloper færdes.

 

Derudover har vi taget imod en ny dyreart - rødfodet skovskildpadde, som er flyttet ind i det tropiske anlæg, og sideløbende hermed er en række områder i parken blevet renoveret og opgraderet.

 

Direktør i Givskud Zoo - Zootopia, Rasmus S. Nielsen fortæller:

 

”Man vil blandt andet kunne opleve et renoveret gorilla- og edderkopabe-anlæg. Vi har desuden udvidet Safari Isbar med indendørs siddepladser, og der er etableret nye, grønne rekreative områder i parken. Vi glæder os meget til at åbne portene lørdag 21. marts”. 

 

Mange events og koncerter 

Årets program rummer daglige fodringer og aktiviteter samt en hel række koncerter og events.

 

Vi har ladet os inspirere af vores følgere og gæster på de sociale medier og spurgt, hvad de kunne tænke sig af underholdning. Det er der kommet et rigtigt godt program ud af.

 

Blandt andet kan gæsterne denne sæson opleve Bluey & Bingo-show den 29. marts, Hr. Skæg den 12. april, Hunde i Zoo 25. og 26. april, Børste - Sange fra Sangkassen den 9. august og Katrine Bille Band den 6. september.

 

Se hele event- og koncertprogrammet her.

 

Overnatning og en stor nyhed

Børnefamilier har blandt andet mulighed for at overnatte under vores populære Dino Camp-events, der finder sted fra 13. juni.

 

Som gæst kan man forlænge sit ophold med overnatning på blandt andet Givskud Zoo - Hostel lige over for zoo eller i den helt store nyhed i år, Givskud Zoo - Safari Camp.

 

Åbner for 57. gang

Givskud Zoo - Zootopia åbner i år for den 57. sæson.

 

57-års fødselsdagen markeres den 9. august med underholdning i parken, hvor Givskud Zoo Naturfond uddeler årets studierejselegat til naturengagerede ildsjæle. For hver solgt billet og årskort går 10 kroner til naturfonden, der siden 2023 har indsamlet 6,5 millioner kroner gennem entré og donationer.

 

En eller flere dage

Som altid er der mulighed for sjove og interessante safarioplevelser i bil. Man kan også bevæge sig igennem de store gå-områder og se dyrene færdes på vores naturarealer. I alt tæller Givskud Zoo - Zootopia 65 hektar eller 91 boldbaner. Så man kan sagtens få en dag eller flere til at gå med oplevelser i parken.

 

Med sæsonåbningen markerer Givskud Zoo - Zootopia alt i alt starten på et nyt år med fokus på gode oplevelser og formidling for alle aldre.

 

Rigtig god sæson. Vi ses i parken!

 

 

 

Planlæg dit besøg i Givskud Zoo - Zootopia, se dagens program, læs om nyt fra parken, book billetter og særarrangementer og meget mere på givskudzoo.dk.

 

Årets nyhed! Givskud Zoo - Safari Camp. Se mere her.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Godt nyt fra naturen!
02. marts 2026
Vi har fået en opløftende besked fra vores partner Armonia, som Givskud Zoo Naturfond støtter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.