lukket

Verdensmålsarena skal overdækkes

15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal nemlig overdækkes.

Kommer du på besøg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i de næste måneder, vil du opleve, at parkens store Verdensmålsarena ikke helt ser ud, som den plejer. Et større anlægsarbejde er nemlig gået i gang.
Arenaen, som ligger ved området P3, skal overdækkes, så man fremover kan sidde i tørvejr i arenaen, hvis det skulle regne.
Ønsket er stadig at lade Verdensmålsarenaen være et udendørs område, og derfor bliver overdækningen udformet som søjler med en udspændt dug.
Verdensmålsarenaen fylder godt, så det er en større opgave at få området overdækket.
I første omgang skal der støbes nogle søjler ned i fundamentet, og så skal det hærde.
Derefter skal den store dug spændes ud over området.

- Vi bruger Verdensmålsarenaen meget i vores undervisning, og med denne overdækning skaber vi bedre mulighed for at gennemføre undervisning i området, for eksempel når det regner, fordi elever vil kunne sidde i tørvejr. Overdækningen gør det også nemmere at se den store tv-skærm i arenaen, selv på meget solrige dage, hvor lyset står direkte ind på skærmen, siger formidlings- og marketingchef i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Morten Hechmann Andersen.

Det er planen, at overdækningen skal stå klar til juni. Det passer med, at der i første weekend i juni er event ved Verdensmålsarenaen, netop om FN’s 17 Verdensmål under temaet Sammen redder vi verden.

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.