lukket

Velkommen til Agnes og Selma

19. april 2019
Efter lang tids venten har GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA endelig fået udvidet sin flok af sulawesimakakker. To nye hunner er ankommet til parken.

Agnes og Selma er de nye beboere i sulawesimakakanlægget i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. De to hunner kommer fra Neunkirchen Zoo i Tyskland, men skal nu indgå i flokken i Givskud.

- Vi har længe haft et ønske om at få udvidet vores flok, da vi har et stort anlæg med plads til mange dyr. Så vi er glade for, at vi nu har fået to hunner, der har sluttet sig til vores andre fire hunner, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.

Hurtig sammenlukning
Parkens gæster kan allerede nu opleve de nye hunner i anlægget, da introduktionen til de fire andre hunner skete meget hurtigt.
 
- Vi satte de to nye hunner i et rum for sig selv, men med mulighed for at de to grupper kunne kigge ind til hinanden. Planen var at lukke dem sammen, når de alle så ud til at vise positiv interesse for hinanden, siger biologen.

Og allerede efter et par timer vurderede dyrepasseren, at det ville være bedst at lukke dem sammen. Selv om der til at begynde med blev kommunikeret en masse på sulawesimakak-sprog med masser af smaskelyde og hævede øjenbryn, faldt der hurtigt ro over gemytterne.

- Når først dyrene ser ud til at være positivt stemte for at møde hinanden, er det med at udnytte chancen. Det kan bare udvikle sig til frustrationer, hvis de ikke får lov til at komme ind til hinanden. Men for en sikkerheds skyld havde vi dyrepassere til at observere dem i flere timer efter sammenlukningen, så vi var klar til at gribe ind, hvis stemningen skulle vende. Men det så heldigvis ganske fredeligt ud, forklarer Kim Skalborg Simonsen.

Næste skridt er en han
I GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er der håb om at udvide flokken endnu engang.

- Vi vil gerne have en han, så vi på sigt kan få unger. Så det bliver næste skridt at finde en, der egner sig godt til vores hunner. Vi kan dog endnu ikke sige, hvornår det bliver muligt, siger Kim Skalborg Simonsen.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det eneste sted i Danmark, hvor der lever sulawesimakakker.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.