lukket

Unger på vej - måske

03. juli 2020
Kæmpeodderen Coco, der som led i et genudsætningsprojekt, blev sendt fra Givskud til Argentina for et halvt år siden, kan måske snart blive far. Der er observeret parring hos projektets kæmpeodderpar.

- Det er en fuldbyrdet parring, ingen tvivl.
 
Dyrepasser Francois Lemonnier er helt sikker, da biolog Kim Skalborg Simonsen viser ham en video fra Argentina. En video med kæmpeodderen Coco, som er født i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA og hans mage Alondra.

- Genudsætningsprojektets folk var lidt i tvivl om hvorvidt det varen parring, da de aldrig havde observeret en før. Men Francois er sikker. Han har passet vores kæmpeoddere i parken i rigtig mange år, og hans kendskab til dyrenes adfærd er omfattende. Så vi håber, at det betyder unger i nær fremtid, siger Kim Skalborg Simonsen og tilføjer:

- Hunnen Alondra har formentlig allerede været falsk drægtig tidligere, fordi hendes dievorter voksede. Nu håber vi, at den er god nok denne gang, og at der er unger på vej. 

Odderne stortrives
At der kan være udsigt til unger i nær fremtid overrasker ikke GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs biolog.
Meldingen fra projektets medarbejdere i Argentina er generelt, at kæmpeodderne trives, at hannen og hunnen har det rigtig godt sammen, at de har gravet en hule, og at begge oddere rigtig gode til at fange fisk, blandt andet piratfisk.

- Observationer i naturområdet og videoklip fra kameraer i hulerne viser, at odderne tydeligvis trives.. De klarer sig selv rigtig godt, og det, at der nu er udsigt til unger, er også et tegn på, at dyrene har det godt. Det er vi naturligvis glade for, fordi det betyder, at genudsætningsprojektet er en stor succes, og det giver håb om, at få genetableret en bestand af kæmpeoddere i et land, hvor arten ellers har været udryddet i mange år, siger biologen og tilføjer:

- Odderne er endnu ikke helt genudsat i naturen. De er stadig i deres ”soft release” indhegning i naturparken, hvor de skal lære alle de basale evner, man skal kunne som odder, inden man slippes fri. Hvis der kommer unger, bliver gruppen genudsat sammen, men med mulighed for at vende tilbage til deres indhegning hvis de gerne vil det.

Kim Skalborg Simonsen modtager jævnligt nyt fra projektet, så hvis Coco om nogle uger bliver far, vil GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA få besked fra Argentina.

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.