Åbent i dag: 10-16

Underretning om sikkerhedsbrud hos leverandør

18. august 2026
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA S/I har d. 12. august 2026 konstateret et brud på persondatasikkerheden hos en leverandør.

En utilsigtet hændelse har medført uautoriseret adgang til vores billetsystem indeholdende kundeoplysninger. 

 

Bruddet blev straks håndteret, lukket og indberettet til Datatilsynet af leverandøren, og GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har været i tæt dialog med denne for at sikre, at også alle de berørte personer blev orienteret direkte på mail eller sms.

 

Jeres tillid og vores datasikkerhed er dog af afgørende betydning for os, og da vi ikke kan vide os sikre på, at alle har modtaget beskeden af disse tilgængelige kanaler, har vi lavet denne brede orientering for at orientere og forhåbentligt berolige jer.

 

I forhold til selve hændelsen, kan vi oplyse, at der ikke er lækket hverken følsomme personoplysninger eller andre kritiske oplysninger, som f.eks. betalingsoplysninger!

 

De oplysninger, der er tale om, er alene de såkaldte almindelige oplysninger, som navn, tlf.nr., e-mail, besøgstidspunkt, hjemland og kundenr. / fakturanr. / bookingnr. Hvis man selv i bookingen har angivet andre navne, kan disse også være omfattet.

 

Hvad kan du selv gøre?
Når der er sket et sådant brud på fortroligheden omkring dine oplysninger, så er der en potentiel risiko for, at nogen kan bruge disse til at kontakte dig. Du bør derfor være opmærksom, hvis du modtager mistænksomme telefonopkald eller mails, der kan være såkaldt phishing. Dette kan f.eks. være i form af beskeder om, at en betaling er mislykkedes, eller at du skylder et beløb. Det kan også være anmodninger om at overføre penge til en (ny) konto eller beskeder om refusion, tilbagebetaling eller udlevering af kort-/kontonummer.

 

Vi kan give dig et par gode råd, som du måske også generelt kan få glæde af:

1) Vær opmærksom på uventede e-mails mv., som ovenfor beskrevet.
2) Vælg altid stærke og unikke kodeord og aktiver gerne to-faktor-godkendelse, hvis muligt.
3) Overvej at tilmelde dig en kreditadvarsel hos kreditoplysningsbureauer (fx Experian eller Debitor Registret) for at mindske risikoen for misbrug af dine oplysninger.
4) Kontakt evt. politiet, hvis du bliver kontaktet, opsøgt eller antastet af uvedkommende personer, der har fået kendskab til dine oplysninger.
5) Følge evt. rådgivningen på
www.sikkerdigital.dk.

 

Yderligere information og kontaktoplysninger
Vi vil gerne undskylde den bekymring, som hændelsen har medført. Hos os i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er databeskyttelse af afgørende betydning, og vi vil naturligvis også følge seriøst op ift. denne hændelse.

 

Vi står til rådighed for ethvert spørgsmål eller anden drøftelse, I måtte have brug for, og kan kontaktes på support@givskudzoo.dk eller 40229661. Du har naturligvis også ret til at klage til Datatilsynet.

 

Med venlig hilsen
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA S/I

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Over 400 løbere sætter skub i søndagen og bidrager til verdens natur
08. september 2026
Søndag bliver parken fyldt med morgenfriske mennesker, der alle har snøret løbe- og gåskoene til Giv…
Vi er nomineret til Børn i byen-prisen 2026
24. august 2026
Det er muligt at stemme på os frem til 23. oktober.
Mikkels julekalender blev til en dag i zoo
13. august 2026
Mikkel har autisme og har som tak for en fin julekalender til parkens direktør været på besøg.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson