lukket

Ulvehvalpe titter frem

17. maj 2019
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs ulvehvalpe er nu godt fire uger, og de er så småt begyndt at kigge frem fra hulen.

Først var det blot nogle små ørespidser, man kunne skimte ved ulvenes hule enkelte aftener i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Men nu har årets kuld af ulvehvalpe været helt ude af hulen og oppe i anlægget. Første aften, hvor de blev spottet, sad alle hvalpe kortvarigt lige oven for hulen sammen med de store ulve, inden de igen smuttede ned i mørket.

- Det er helt ventet, at hvalpene begynder at kigge frem nu. Det er netop, når ulvehvalpe er fire-fem uger, at de så småt begynder at komme ud af hulen, siger dyrlæge i GIVSKUD ZOO, Ditte-Mari Sandgreen.

Vokser hurtigt
Hvalpene fødes døve og blinde, og når de er par uger, begynder de at kunne se og høre. Et par uger senere bevæger de sig uden for hulen, og når de nærmer sig ni uger stopper amningen så småt, og hvalpene får større mængde opgylp fra de store ulve. Derefter begynder de at spise selv.

- Udviklingen hos hvalpene går stærkt. De er allerede vokset meget, og de kan meget mere, end da vi tilså dem for et par uger siden. Så vi venter ikke, at der går ret lang tid, før de tumler rundt i anlægget og gæster kan se dem lege, siger dyrlægen.

Hvor lang tid der præcis går, er dog ikke helt til at sige.

- Det afhænger lidt af hvalpenes mod og nysgerrighed. Til at begynde med kigger de kun frem fra hulen om aftenen eller morgenen, når der er stille i parken. Men efterhånden begynder ungerne at vise sig mange gange i løbet af en dag, indtil de til sidst er helt synlige nærmest hele tiden, fortæller dyrlægen.

Der er seks styk i årets hvalpekuld i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.