lukket

TræEnighed er ny sponsor i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA

17. juni 2025
TræEnighed er sponsor i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA – og det er ikke tilfældigt.
Sponsoratet handler ikke kun om synlighed. For TræEnighed er det også en oplagt mulighed for at sige tak til deres medarbejdere for deres indsats året rundt: Et arrangement med familier i parken er derfor på vej – med natur, fællesskab og værdier i centrum.

Træer, biodiversitet og ansvarlighed – derfor er TræEnighed sponsor i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA 

 

Hos TræEnighed arbejder man med at bevare veterantræer, vurdere træers tilstand og sikre biodiversiteten.

 

Derfor er det også naturligt for firmaet at engagere sig i steder, hvor natur, viden og formidling går hånd i hånd.

 

Fanny Møller er direktør af TræEnighed. Hun er landskabsarkitekt fra Københavns Universitet med en master i parkforvaltning med speciale i skovrejsning og en magistergrad i urban forestry and urban greening fra SLU Alnarp i Sverige.

 

Hun forklarer:

 

Vi har i et knapt år været sponsor i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, og det er ikke tilfældigt. Parken formidler viden om biodiversitet og deltager aktivt i internationale avlsprogrammer - noget, vi finder enormt vigtigt. Jo mere, vi mennesker ved om det liv, vi er omgivet af, jo større forståelse kan vi få for, hvorfor det skal bevares”.

 

Et ønske om at give noget videre

Når Fanny Møller og medstifter af firmaet, Moses Løvstad, besøger parken, ser de et ganske særligt potentiale: store naturrige omgivelser og mulighed for at tænke i en sund og fremtidssikret træbestand.

 

Det matcher vores faglige fokus og vores ønske om at give noget videre til kommende generationer. Derfor er vi glade for at være en del af et fællesskab, hvor natur, ansvar og netværk går hånd i hånd", forklarer Fanny Møller.

 

Benytter det som en tak til ansatte

Hos TræEnighed har man valgt at bruge sponsoratet aktivt.  Blandt andet planlægger firmaet et medarbejder-arrangement for både ansatte og deres familier.

 

Det er, forklarer Fanny Møller, en oplagt måde at sige tak til medarbejderne for deres daglige indsats - og samtidig samle deres ansatte om noget meningsfuldt og værdifuldt.

 

Vores sponsorplade hænger jo ved parkens banteng - en stor asiatisk bøffelart. Den faldt jeg simpelthen for – dens hvide "sokker" var ikke til at stå for. Men hvem ved – måske bliver det ikke det eneste dyr, vi støtter. Andre i firmaet er ret vilde med blandt andet ouessant-fårene og dværgflodhestene”, siger Fanny Møller.

 

Et håb om et stærkere netværk – og synlighed

For TræEnighed handler sponsoratet også om at møde andre sponsorer.

 

Vi håber på, at vi møder andre sponsorer med samme værdier som os, og at vi kan blive en del af et større netværk, hvor vi aktivt bruger hinanden i hverdagen til sparring og til tider også til praktiske opgaveløsninger”, siger Fanny Møller og tilføjer:

 

Og så tænker vi også, at det er rart at synliggøre for de mange gæster, der hvert år besøger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, at vi er sponsorer i parken. Vi håber, parkens besøgende vil tænke, at vi gør vores til at leve op til et ansvar om bevaring af naturen - og at vi ønsker at løfte i flok".

 

Her kan du læse mere om sponsormulighederne i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.

 

Læs mere om TræEnighed her.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Rød panda har været syg
02. december 2025
Rød panda, der har navnet Urs, blev for tre uger siden pludselig dårlig.
Vi har slået black friday-rekord
01. december 2025
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA har slået sin egen rekord. Black friday solgte vi over 11.000 årskort.
Så kom sneen
24. november 2025
I dag, hvor der præcist er en måned til juleaften, er den første sne faldet i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.