Åbent i dag: 10-17

Toårig pige træner motorik i GIVSKUD ZOO

15. maj 2023
Toårige Mira er født med Cerebral parese, som betyder, at hjerne og krop ikke snakker godt sammen, og derfor er hun motorisk udfordret. For at træne hende i at gå vil hendes mor nu jævnligt tage Mira med på besøg i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, hvor parkens seks kilometer stier udgør en god træningsbane. Udviklingen vil familien fortælle om løbende via Instagram.    

Mira på to år er et stort smil, da hun ankommer til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA med sin mor, Charlotte Stobberup Holmberg.

- Mira elsker dyr, så at kunne gå rundt og se på dyr i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er en kæmpe motivation for at gå. Fordi der hele tiden er nye dyr og anlæg at se på. Det er en fantastisk park med gode gangarealer og legepladser, så det bliver virkelig godt at træne med Mira i parken, siger Charlotte Stobberub Holmberg.

Familien kommer fra Ry, og vil i den kommende tid tage turen til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA jævnligt for at gå ture med Mira.
Den lille pige er født med Cerebral parese (CP) og har en lammelse i højre side af kroppen, der påvirker hendes motorik. Derfor hjemmetræner mor og datter, og de er nu begyndt at træne gåture udendørs.   

- Det første halvandet år trænede vi kun hjemme, for Mira kunne ingenting. Men hun har lært at krybe, kravle og er lige begyndt at gå - og derfor vil jeg meget gerne rykke meget af træningen udendørs, så hun kommer ud og oplever verden og får en masse meter i benene. Og GIVSKUD ZOO er en fantastisk træningsbane, siger moren.


Hjemmetræning med Mira
Cerebral parese er en skade, der opstår i hjernen, mens den udvikles fra tidligt fosterliv til toårsalderen. Er den først opstået, er den livsvarig. Skaden påvirker både de signaler, som hjernen sender ud til kroppen, og de signaler, som kroppen sender tilbage til hjernen. Det betyder blandt andet, at muskler ikke reagerer ordentligt, og det påvirker bevægelser og motorik.
For at styrke Miras motorik begyndte Charlotte Stobberup Holmberg derfor at hjemmetræne med Mira.     

- Vi synes, at det var vigtigt, at hun først lærte at kravle for at lære de motoriske bevægelser, og så siden har vi bygget på, så vi nu træner at gå. Hun er ramt i den ene side af kroppen, så vi arbejder løbende for at hun kan lære at styre krydsbevægelser i hele kroppen, fortæller Charlotte Stobberup Holmberg og tilføjer:

- Mit klare mål er, at hun bliver mere selvstændig, så vil kunne klare sig på egen hånd, når hun bliver ældre. Jo mindre hun er, mens hun lærer, jo nemmere bliver det forhåbentlig for hende, når hun bliver større.

Følg dem på Instagram
Charlotte Stobberup Holmberg deler sine erfaringer og oplevelser med Mira via en profil på Instagram i håb om, at andre med motoriske udfordringer og handicap kan blive inspireret.
Har du lyst til at følge dem og se udviklingen, kan du gøre det her.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.