Åbent i dag: 10-17
Det er endnu uvist, om den lille yakkalv er en han eller en hun.

Tjek af yakkalv lykkedes ikke

18. april 2018
For første gang i årevis er der født en lille kalv hos yakokserne i GIVSKUD ZOO. De faste dyrepassere og dyrlægen forsøgte godt en uge efter fødslen at tilse den lille. Men det gik ikke helt, som det skulle.

Dyrepasser Jette Nørgaard lader den store traktor trille ind i anlægget med husdyr, og så hopper dyrepasser Francois Lemonnier og dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen op på sluffen bagpå.
Planen er at køre tilpas tæt på yakoksen med den nyfødte kalv, så Francois Lemonnier kan løfte ungen op på sluffen og holde den, mens Ditte-Mari Sandgreen chipmærker og kønstjekker den.

- Yakokserne er egentlig meget rolige, og dyrepasserne kan godt fodre og rengøre anlægget, mens de går blandt dyrene. Men situationen er en helt anden, når man skal tjekke en nyfødt. Dyrene ved jo ikke, at ungen kun er væk fra moren få sekunder, så moren kan godt blive aggressiv for at forsvare ungen. Derfor vælger vi ikke at gå ind i anlægget til dyrene, men i stedet tage traktoren i brug, så vi kan komme tæt på kalven uden at blive stanget af moren. Sikkerheden skal være i top, forklarer dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.

Tæt, men ikke tæt nok
Det lykkes at få traktoren tæt på yakokserne. Men ikke tæt nok.
Da det er en uvant situationen, søger yakoksen med ungen væk fra traktoren, og efter et par forsøg på at komme tæt på, giver dyrepasserne og dyrlægen op.

- Vi vil ikke stresse dyrene mere end højst nødvendigt. Det var tydeligt, at det ikke ville lykkes at få fat på kalven. Den fulgte for godt med sin mor, og moren var god til at skærme den. Så vi vælger at lade dem få ro og udskyde mærkningen. Det er altid en afvejning imellem at lade dyrene få fred efter fødslen, men også at nå at mærke de nyfødte unger, inden de bliver for store for os at håndtere på en sikker måde, fortæller Ditte-Mari Sandgreen.

Vigtigt med registrering
Alle dyr i GIVSKUD ZOO bliver registreret ved fødslen eller kort derefter.

- Det er vigtigt, at vi kan skelne mellem dyrene, og at vi kender deres køn.  Vores dyr indgår i koordinerede europæiske avlssamarbejder, så når vi får en unge og kender kønnet, melder vi det til den europæiske avlskoordinator. De ser på dyrets afstamning og finder en ny zoo, hvor det passer bedst ind og giver genetisk sunde dyr, forklarer Ditte Mari Sandgreen.

Derfor slipper yakkalven heller ikke for mærkning samt et køns- og sundhedstjek.

- Lige nu er den nyfødt, så moren går ikke fra den. Men når kalven bliver lidt større, vil moren ikke være lige ved siden af hele tiden. Så der burde blive mulighed for, at vi kortvarigt kan lukke moren ind i stalden, mens vi tjekker kalven, siger dyrlægen. 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.