lukket

Sulawesimakakunge får navnet Taia

31. januar 2023
Det nyeste skud på stammen i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs sulawesiflok er en lille hun.

Dyrepasser Jette Nørgaard har stor erfaring med GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs sulawesimakakker. Hun har passet dem fast i mange år, og har stort kendskab til dem. Det er også hende, der i de senere uger har holdt øje med den lille unge, som hunnen Tawa fødte den 9. januar 2023.
Nu er det lykkedes dyrepasseren at se, hvilket køn ungen er.

- Det er en lille hun, og det virker til, at hun stortrives. Jeg ser hende hoppe rundt og være meget energisk. Dog er hun altid lige ved siden af sin mor Tawa, som tager sig godt af ungen, fortæller Jette Nørgaard.

Fire hanner og to hunner
Den lille unge er den anden hun-sulawesiunge, der er født i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.
De første fire unger, der blev født i anlægget, var alle hanner; Melvin, Samuel, Tarik og Sunah.
Den femte unge var en hun, som fik navnet Sari. Og nu er der altså kommet endnu en hun til.

- Jeg har valgt at kalde ungen Taia. Så passer de to første bogstaver med morens navn, og dermed er det let for os at bestemme afstamning hos de enkelte dyr, fortæller Jette Nørgaard og tilføjer, at Tawas første unge var hannen Tarik.  

- Når man undersøger det, er der lidt delte meninger om oprindelsen på navnet Taia, og det bruges i flere lande. På indisk betyder det lys eller lykke, så det synes jeg er en sød betydning, fortæller dyrepasseren.   

De kan opleve sulawesimakakkerne i deres anlæg ved området P3 i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.