Åbent i dag: 10-17
Den store udestue ligger i tilknytning til stald og udeanlæg.

Sulawesimakakker er rykket til udestuen

03. januar 2019
Vinterens komme betyder ændringer for en del af dyrene i GIVSKUD ZOO. For eksempel sulawesimakakkerne. Når frosten sætter ind, rykker de fra deres store udeanlæg til deres udestue.

De fire sulawesimakakker hopper lystigt ind og ud – mellem stald og deres vinterstue, som nu er blevet færdigbygget.

- Det giver dem en mulighed for at trække luft og komme lidt ud hver dag, selvom der er frostgrader. Og samtidig er der hele tiden åbent ind til stalden, så de kan gå ind i varmen, når de har lyst til det, fortæller dyrlæge i GIVSKUD ZOO, Ditte-Mari Sandgreen. 

Det tog nogle måneder med byggeri, indretning og godkendelse, før sulawesimakakkerne kunne tage deres nybyggede vinterstue i brug.
Nu er den brugbar, og dyrene bruger den gerne. Især når dyrepasserne på frostdage ikke kan lukke makakkerne ud i deres sædvanlige store anlæg.

- Der er vandgrav rundt om anlægget, og hvis vandet fryser til is, kan dyrene slippe over vandgraven – og der er klart, at den risiko vil vi ikke løbe. Derfor er vi nødt til at tilbyde dem et alternativ, så de stadigvæk kan komme ud og trække frisk luft hver dag, siger dyrlægen.

Forholdsregler ved flere dyr
Vinteren og frostvejr betyder generelt ændringer af mange vaner og rutiner i GIVSKUD ZOO.  
Udover anlægget hos sulawesimakakkerne er der vandgrave rundt om anlæggene ved edderkopaber og gorillaer. Så de kommer heller ikke ud i deres store anlæg, når frosten sætter ind.

- Edderkopaberne har også en form for udestue, mens gorillaernes er mere en ”inde-stue”. De bryder sig ikke om kulde, så der er godt med varme på i deres anlæg, og så holder dyrepasserne dem inde det meste af tiden, forklarer Ditte-Mari Sandgreen.

Andre dyr som gnuer og nilgaier bliver også rykket til vinterophold ved stalde og anlæg i tilknytning hertil. Og for enkelte af parkens dyr betyder kulden mere begrænset tid udenfor.

- Vi tilbyder alle dyr mulighed for at få frisk luft hver eneste dag. Men hvis det er rigtig koldt, kan vi for eksempel ikke lade elefanter og næsehorn være ude så længe ad gangen, da de kan få frostskader på ørerne. Giraffer kan vi heller ikke sende ud på en isglat savanne, hvor de kan falde og brække benene. Så vi er generelt meget opmærksomme på vejret og temperaturerne om vinteren, fortæller dyrlægen.

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.