lukket

Succesfuldt aftenløb

12. oktober 2019
Der var positive tilbagemeldinger på det Aftenløb i Zoo, som GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA arrangerede i anledning af parkens 50 års jubilæum.

365 deltagere var meldt til, og voksne og børn i alle aldre stod klar til start, da Aftenløb i zoo blev skudt i gang lørdag aften i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Løbet var et omgangsløb med en rute på fem kilometer, så deltagerne kunne vælge mellem at løbe 5, 10 eller 15 kilometer.
Deltagerne blev sendt afsted fra hovedindgangen, og så gik turen ellers langs parkens nye bjørneanlæg, forbi andre dyreanlæg, gennem dinosaurparken og ind i løveanlægget. Alt imens mørket faldt på. Og turen vakte begejstring blandt deltagerne.

- Megafedt.
- En superskøn rute med god variation.
- Vi vil gerne med igen næste år.

Parken har før arrangeret motionsløb rundt i området. I anledning af at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i år runder 50 år, blev det besluttet at tilbyde en særlig oplevelse til gæster i form af aftenløbet. Og det blev taget rigtig vel imod. Forud for løbet blev begivenheden delt, liket og kommenteret mange gange på parkens facebookside. Og fordi de første billetter blev solgt ganske hurtigt, blev det besluttet at give plads til flere deltagere - og også de billetter blev udsolgt.

- Det er rigtig skønt, at vores gæster synes så godt om begivenheden. Det er da absolut noget, vi vil tage med i overvejelserne, hvis vi skal arrangere et løb igen en anden gang, siger tovholder på løbet og vagtleder i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Christian Unmach.  

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.