Åbent i dag: 09.30-19

Sjælden unge er født i Givskud

31. marts 2021
For anden gang nogensinde er der født en brun edderkopabeunge i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

Dyrepasserne og dyrlægen i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA mødte ind til en overraskelse onsdag morgen, da parkens edderkopabe-hun Sissi havde født en unge i løbet af natten.

- Det var en glædelig nyhed. Dyrepasserne havde ikke regnet med, at Sissi var drægtig. På hende er det svært at se, om hun er drægtig, fordi hun har fået nu seks unger i alt, så af gode grunde hænger maven lidt. Samtidig er det kun et par år siden, at hun fødte ungen Diego her i parken. Og normalt går der godt tre år mellem fødsler hos edderkopaberne, fortæller dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen.

Dyrlægen tilser kun ungen på afstand for at give dyrene fred. Men umiddelbart er vurderingen, at den lille edderkopabe ser fin ud:

- Den har åbne øjne og virker frisk. Nyfødte unger er altid de mest skrøbelige, men vi håber på, at det går godt. Moren Sissi er meget erfaren, så hun ved godt, hvordan hun skal passe de små.

Stærke gener i parken
Fødslen af den lille edderkopabeunge er vigtig for arbejdet med at bevare arten. Brune edderkopaber betegnes som ’kritisk truet’, så derfor er det essentielt med et velfungerende avlsprogram i zoologiske haver. Programmet er dog ikke så stort, fordi arten ikke findes mange steder. Og derfor har alle unger stor betydning.

- Hver eneste fødsel er glædelig. Og især her hos os, fordi vores han Dos, faren til ungerne, kommer fra USA. Der findes ikke afkom med hans gener andre steder i verden end her i parken, og det betyder, at vi får nogle stærke afkom, der er gode at få indlemmet i avlsprogrammet. Uanset om det er han- eller hununger, forklarer dyrlægen.

Køn er ukendt
I det første halve år efter fødslen er ungen helt afhængig af sin mor, og den vil sidde tæt ind til kroppen på hende. Derfor kan det være vanskeligt at vurdere ungens køn.

- Det haster heller ikke. Vi holder udkig, og ellers giver vi bare dyrene ro. Derfor venter vi også med at give den et navn, til vi kender kønnet, siger Diite-Mari Sandgreen.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opleve de sjældne brune edderkopaber.

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vores nye bantengko og -tyr er ankommet
08. juli 2024
Efter lang tids venten fik vi i sidste uge vores nye dyreart, banteng. Den sydøstasiatiske okseart kan nu opleves i…
Første pingvinunge får personligt armbånd på
04. juli 2024
Mens det at få armbånd på for mange i tiden er lig med adgang til en af sommerens festivaller, så er…
Fodringer, fortællinger og nye aktiviteter
01. juli 2024
I sommerferien bliver der skruet op for både åbningstider og aktiviteter i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, så der…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.