Åbent i dag: 10-19

Rød panda er flyttet fra sit vinterhi

11. marts 2019
GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs røde panda er flyttet tilbage til sit faste anlæg efter at have tilbragt vintermånederne i et andet anlæg.

- Jeg lukker lige døren her, så den ikke løber ud, inden vi får den i transportkassen.

Dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen er sammen med dyrepasserne Tom Skovgaard Hansen og Francois Lemonnier ved at gøre klar til at rykke parkens røde panda Fox. Dyrepasserne skal holde dyret, mens dyrlægen tjekker det og giver det en ormekur. Bagefter skal pandaen i en transportkasse og fragtes til sit eget anlæg.

-Den røde panda har tilbragt vinteren i et andet anlæg med stald, fordi hun derved har haft god adgang til læ, samtidig med at hun kunne komme ud i frisk luft. Men nu vil vi gerne flytte hende tilbage til pandaernes faste anlæg, fordi der er store træer, hun kan klatre rundt i, siger Ditte-Mari Sandgreen.

Får selskab i løbet af foråret
Parken har i en længere periode kun haft en rød panda, fordi den gamle han døde, da han pludselig faldt ned fra træerne sidste år.

- Vi har undersøgt mulighederne for at få en ny han, men det har trukket ud. Lige efter hannen døde, ville vi være sikre på, om hunnen var drægtig, og i så fald ville vi vente med at finde en ny han, forklarer dyrlægen og tilføjer:

- Hun var desværre ikke drægtig, så vi begyndte at lede efter en ny han. Og det tyder på, at vi nok kan få en ny han i løbet af foråret. Og så håber vi naturligvis, at hunnen og hannen synes om hinanden, så vi kan få unger. Arten er truet, så det er vigtigt, at vi i zoologiske haver arbejder målrettet med avl.

Fin udlukning
Indtil videre kan hunnen Fox boltre sig på al pladsen i anlægget alene. Og hun så også ud til at nyde at blive lukket ud i de vante omgivelser. Da dyrepasser Tom Skovgaard Hansen åbnede for transportkassen, var pandaen lynhurtigt ude og oppe i et træ. Så hun er klar til at gæster kan se hende, når GIVSKUD ZOO slår portene op for en ny sæson lørdag den 13. april.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vores gorilla Minnie har født en unge
29. juli 2026
Der er i dag kommet et nyt medlem til gorillaflokken i Givskud Zoo - Zootopia.
Vores giraf Twiga er død - hun faldt om på savannen 20 år gammel
14. juli 2026
Lørdag formiddag 11. juli mistede GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA en af parkens ældste giraffer, Twiga, som pludseligt…
Efter fire års venten: Nu er der igen løveunger i parken
02. juli 2026
To af flokkens tre hunner har født, og der er tale om en kuld-rig periode for løveflokken.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson