Åbent i dag: 10-17

Positive erfaringer med tjek af test

28. marts 2021
Fra årets sæsonstart har myndighederne pålagt GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA at tjekke, om gæster medbringer negativ COVID-19-test og ID. Og mange gæsters oplevelser fra den første åbningsdag har været positive.

- Hej, velkommen til. Jeg skal bede om at se et testresultat og et ID.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs personale står klar i hvide telte både foran parkens indgang for gående og ved indkørslen til parken. Her skal de efter krav fra Kulturministeriet tjekke, om gæster fra 15 år og op medbringer en negativ COVID-19-test samt ID. Hvis ikke, må parkens personale ikke lukke gæsterne ind.

- De fleste tager det med et smil. De ved godt, at det er et krav, som myndighederne har opstillet, og at vi er nødt til at følge det. Vi måtte afvise en, som kom med et testresultat, der var for gammelt. Men hun vendte om, kørte hen og fik en lyntest for så at komme tilbage til parken, siger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs vagtleder, Mikael Hansen.

Positiv stemning hos gæsterne
Spørger man gæsterne, er langt de fleste af samme opfattelse som vagtlederen.
Familien Johansen har taget turen fra Fyn, og ser ikke tjekket af test som noget problem.

- Det er jo noget, I skal gøre. Og I gør det godt. For os tog det kun få minutter at komme igennem og ind i parken. Så vi kan ikke se, at det skulle være et stort problem, siger Peter Johansen.  
 
Det samme gjorde sig gældende i en lille rundspørge blandt gæster i parken. Her lød kommentarerne:

- Det er rigtig smart, at I har opdelt det, så man først viser test og ID i teltet ved indkørslen, og så kommer man hurtigt videre og kan købe billet.

- Hvis bare man læser på hjemmesiden, så er man jo opdateret og ved, hvad man skal gøre.

- I har været rigtig gode til at informere om regler, inden vi kom.

- Det ville være en god ide, hvis I ved indgangen har et rigtig stort skilt, hvor der står, at man skal have både test og ID klar, så man ikke skal sidde i bilen og rode efter det. Men ellers gik det hurtigt.

- Jeg havde lidt problemer med at komme ind i app’en, men det lykkedes da.

- Selvfølgelig er det lidt irriterende at skulle ind på sundheds-appen eller hjemmesiden, især hvis der er ventetid, men det er jo ikke noget, I kan gøre for i parken. 

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs direktør Richard Østerballe er glad for de positive tilkendegivelser fra gæsterne;

- Det her er en ny situation for alle, men det er dejligt, at gæsterne har en positiv oplevelse af tjekket. Vi forventer, at når vi når længere frem på sæsonen, når solen kommer, og der kommer flere gæster, så vil der komme mere tryk på. Men vi tilpasser os løbende, og vi gør, hvad vi kan for at efterleve myndighedernes krav og gøre ankomsten til parken så gnidningsfri for vores gæster som muligt.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.