Åbent i dag: 10-17

Parken har bronzemærke i økologi

08. april 2021
Økologi er et godt valg for naturen. Derfor bliver det endnu mere udbredt i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, som også har modtaget bronzemærket i økologi.

Der er mange gode grunde til at vælge økologi. Det giver mad med bedre smag uden brug af for eksempel sprøjtegifte og kunstige tilsætningsstoffer. Det er godt for grundvandet, at der ikke bruges sprøjtegifte, som kan trænge ned i jorden. Økologiske dyr har bedre forhold, og samtidig trives vilde plante- og dyrearter bedre på områder, hvor der ikke sprøjtes. Alt i alt er økologi altså godt for naturen

- Her i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er det vigtigt, at vi arbejder for bæredygtighed. Derfor er brugen af økologiske produkter også i tråd med vores linje om at beskytte naturen og begrænse presset på miljøet. Derfor har vi valgt at udbrede brugen af økologiske produkter, så vi selv kan ”walk the talk” og altså gå med i front på den natur-venlige vej, siger parkens servicechef, Nicklas Ottosson Kanstrup. 

Bronzemærke til to spisesteder
Det øgede fokus på økologi betyder, at GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA nu har fået bronzemærket i økologi. Dette økologiske spisemærke er et statskontrolleret bevis på, at et spisested satser på økologi. Når økologiske varer udgør 30 til 60 procent af et spisesteds indkøb, kan man få bronzemærket. Det har både Jacobs Spisehus i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA og parkens vandrerhjem GIVSKUD ZOO - HOSTEL modtaget.  

- Det er vi selvfølgelig glade for. For os er det et vigtigt skridt. Og samtidig giver det jo også blod på tanden i forhold til at udbrede brugen af økologi til parkens andre spisesteder. Og aspirere til måske at få sølv- eller guldmærket, siger Nicklas Ottosson Kanstrup.

Økologisk kaffe, øl, juice og is
Udover at bruge flere økologiske produkter i madlavningen, er også kaffen i parken kommet på økologisk kurs. Fra og med 2021 er kaffen ved alle parkens salgssteder økologisk.
I forvejen har parken det økologiske salgssted Pit Stop ved området P3. Her kan gæster købe 100% økologisk is. Og endelig er er der mulighed at købe økologisk fadøl og juice fra Royal Unibrew rundt om i parken.

- Vi håber, at vores gæster vil tage vel imod dette bæredygtige valg, og det kan måske inspirere flere til at putte lidt flere økologiske varer i kurven, når de handler, siger servicechefen. 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.