lukket

På udkig efter ny flodhest

04. januar 2022
Efter GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i december 2021 mistede sin hun-dværgflodhest Berta, er parken nu på udkig efter en ny mage til hannen Micro Chip.

Dværgflodhestehunnen Berta fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA var 37 år, da hun i december måtte aflives efter en alvorlig skade i benet. Dermed var hun den tredjeældste hun-dværgflodhest i det europæiske avlssamarbejde. Og ikke helt i sin bedste alder til at få unger.
Men nu hvor der er blevet plads i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs anlæg til en ny hun, kan det skabe håb om små dværgflodhesteunger i de kommende år.

- Vores han Micro Chip er 22 år og har ikke fået unger før. Men vi håber, at han med en ny mage kan skrive sig ind i stambogen for dværgflodheste, siger GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen.

God mulighed for at få en hun
Ifølge opgørelsen over dværgflodheste i det europæiske avlssamarbejde, er der en del unge hunner rundt om i zoologiske haver og dyreparker i udlandet. Dermed er chancen for at kunne få en ny mage til hannen i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA ret stor.

- Dværgflodheste lever alene i naturen, og det er jo begrænset, hvor mange dyr man kan have plads til i zoologiske haver. Så når der er så mange hunner registreret, vil der nok også være en del dyreparker, der gerne vil sende deres unge hunner videre. Så vi er fortrøstningsfulde i forhold til at modtage en ny hun, siger dyrlægen. 

Ingen unge i nær fremtid
Selvom det skulle lykkes hurtigt at finde en ny dværgflodhest, som ville ankomme til GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA i de kommende måneder, betyder det ikke, at der vil komme unger i år.

- Først og fremmest skal dyrene introduceres til hinanden i god ro og orden, og vi tager det i dyrenes tempo. Nogle gange er dværgflodheste kun sammen, når hunnen er i brunst, så vi skal lige time det hele rigtigt for at få succes med en eventuel parring. Derudover går dværgflodheste drægtige i 190 til 195 dage, så det giver altså også lidt ventetid i forhold til at få en lille unge. Men vi håber da, at det vil lykkes i de kommende år, siger Ditte-Mari Sandgreen.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Vi åbner den 21. marts! Nyt er Safari Camp, en ny art og opgraderede områder
13. marts 2026
Forventningerne er høje, og nedtællingen har været i gang et stykke tid for personalet i Givskud Zoo - Zo…
Når pingvinerne skal vaccineres, kommer de røde veste frem
11. marts 2026
Pingvinerne i Givskud Zoo - Zootopia har netop været igennem det årlige sundhedstjek.
Nu er løveflokken samlet
04. marts 2026
For et stykke tid siden fik vi en ny hanløve. Desværre udviste han ikke interesse for hunnerne. Men pludselig…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.