lukket

Odderungerne træner svømning

26. juli 2023
Svømmetræningen har været i gang i nogle uger for GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs kæmpeodderunger, og det går rigtig godt.

Det kan se voldsomt ud, når de to voksne sydamerikanske kæmpeoddere i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Rio og Parana, tager deres to unger med i bassinet i det indendørs anlæg. Med et fast tag i ungernes nakkeskind hiver forældrene hver deres unge ned i vandet og slipper dem - for så at gribe dem igen, når ungerne har plasket lidt.

- Det er helt naturlig adfærd, når de voksne kommer slæbende med ungerne og bare smider dem i baljen, og det er også sådan, at unger i naturen lærer at svømme. Learning by doing, smiler kæmpeoddernes dyrepasser i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Maja Lassen og tilføjer:

- Det gør heller ikke ondt på ungerne, når de voksne holder dem i nakkeskindet. Det er løst ligesom på for eksempel hundehvalpe.

Svømmelektioner flere gange om dagen
Kæmpeodderungerne har været i gang med svømmetræning i de senere uger.
Ifølge dyrepasseren vil forældrene meget gerne have ungerne med i bassinet - oftest når forældrene selv lige har spist fisk morgen, middag og aften.

- Forældrene slipper ungerne i vandet, og så plasker de små oddere med forben og hale og svømmer lidt ad gangen, inden forældrene griber dem igen. I begyndelsen ville ungerne gerne søge mod kanten af bassinet, men de bliver bedre og bedre og mere sikre, så de bliver hurtigt klar til at svømme selv, fortæller Maja Lassen.

Forældrene er stadig meget beskyttende, men dyrepasseren kan få lov at se de voksne svømmetræne med ungerne, hvis hun holder sig lidt på afstand af glasset ind til bassinet.
Af samme grund er kæmpeoddernes anlæg heller ikke genåbnet for gæster endnu.

Odderungerne blev født den 17. maj 2023. Det vides endnu ikke, hvilket køn de to unger har.



 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson