lukket

NYHED: Vi har fået sommerfugle

15. juli 2025
Vi har fået flotte og fascinerende sommerfugle.

De kan opleves i vores tropiske anlæg, hvor også kæmpeodderne holder til.

 

Der er tale om otte forskellige små sommerfugle-arter, der kaldes heliconius-sommerfugle samt arten Blå morpho og ugleøje.

 

heliconius-larverne lever af passionsblomster, og ser man nøje efter, kan man være heldig at få øje på æg på værtsplanterne i anlægget, altså på vores passionsfrugt-planter.

 

Man skal kigge efter gule prikker, for det er netop æggene.

 

Heliconius-arten har advarselsfarver som rød, gul og sort for at signalere for deres omverden, at de er uspiselige, altså giftige.

 

Ugleøje-sommerfuglene er en af Sydamerikas største sommerfugle. Man kan kende dem på deres stirrende øjne på vingerne, som kan se farligt ud for rovdyr. Hos den blå morpho er det ligeså øjepletter på vingerne, der forvirrer eventuelle fjender.

 

I vores anlæg har vi et klækkeskab, som alle gæster kan få lov at komme tæt på. Herinde ses pupper på rad og række. Når sommerfuglene er udklækket, sætter de sig på lågen, og dyrepasserne kigger mange gange om dagen til skabet - netop for at åbne for lågerne, når sommerfugle er klar til at flyve afsted, ud i anlægget.

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson