Åbent i dag: 10-17

Ny støtte til gorillaer i Cameroun

13. april 2021
Givskud Zoo Naturfond yder årligt fast støtte til Limbe Wildlife Center i Cameroun, som arbejder med truede dyr. Fonden netop ydet et ekstra beløb for at hjælpe med en akut renovering af gorillaanlægget.

Hårdt vejr og oversvømmelser har taget hårdt på det indendørs anlæg, hvor gorillaer opholder på redningsstationen Limbe Wildlife Center i Cameroun. Samtidig bliver platforme og træstammer mærket af de op mod 150 kilo tunge gorillaers brug. Derfor var anlægget i så dårlig stand, at der var akut behov for en reparation. Og til det er der kommet økonomisk hjælp kom fra Givskud Zoo Naturfond. 

- Vi kender det her fra parken; ting bliver slidt og skal løbende vedligeholdes for at sikre anlæggene. Ellers udgør det både en risiko for dyrene, som kan falde ned fra platforme og stammer, hvis det er i så dårlig stand, at det kollapser. Og det udgør en risiko, hvis anlægget ikke er sikre i yderhegn, da farlige dyr så kan slippe ud. Så da Limbe Wildlife Center, som vi i forvejen har et langt samarbejde med, bad om shjælp til de kritiske renoveringer, ville vi selvfølgelig gerne hjælpe, siger biolog i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Kim Skalborg Simonsen.  

Reparation i etaper
De gorillaer, der lige for tiden opholder sig på Limbe Wildlife Center, er inddelt i tre grupper. I hver gruppe er der en dominerende sølvryg samt to til fire andre gorillaer.
Fordi man ikke bare kan gå ind til de store dyr og ordne reparationerne, er renoveringen forgået i etaper over de seneste måneder. Håndværkerne har arbejdet i sektioner, mens gorillagrupperne på skift har opholdt sig i det store udendørs anlæg.
Blandt andet er der udskiftet skydedøre til yderanlægget samt metalrør- og stænger, en del af taget er skiftet, foderkasser er skiftet, og alle metaloverflader har fået rustbehandling og maling.   

- Når man ser billeder af gorillaanlægget før og nu, er der ingen tvivl om, at denne renovering var nødvendig. Limbe ligger ud til kysten, så kombinationen af varme, fugt og salt havde i den grad nedbrudt anlægget. Så det er dejligt at se, at dyrenes omgivelser er forbedret, og det er godt at vide, at anlægget dermed er sikret, så der ikke er risiko for, at gorillaerne kommer ud blandt Limbes gæster, siger Kim Skalborg Simonsen. 

Deler yderanlægget
Udover at reparere indeanlægget har Limbe Wildlife Center taget fat på et nyt projekt, der skal komme gorillaerne til gavn.
Lige nu har den afrikanske redningsstation kun et udendørs anlæg, som de tre gorillagrupper må benytte på skift, da man ikke bare kan lukke tre sølvrygge sammen. For at give gorillaerne bedre mulighed for at komme ud skal det udendørs anlæg nu deles i to, så gorillagrupperne får mere tid udendørs.

- Det er et endnu et godt projekt, Limbe Wildlife Center har kastet sig over, da det kommer dyrene til gavn. Så vi glæder os til at følge fra på sidelinjen, siger biologen i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.