lukket

Ny gorillaunge i zoo

07. februar 2020
Gorillaflokken i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er udvidet. Endnu engang har den garvede gorillamor Minnie fået en unge.

- Sidder Minnie ikke med en lille unge?

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs dyrlæge Ditte-Mari Sandgreen er i gorillaanlægget for at se dagens udlukning af parkens gorillaer.
Da dyrepasseren åbner lågen kommer gorillaerne ud en efter en. Minnie gennem sig lidt bagerst. Da hun har sat sig ovre i siden af anlægget, opdager dyrlægen pludselig den lille ny.

- Der tog Minnie alligevel fusen på os alle sammen.  Dyrepasseren plejer altid at opdage en ny unge som det første, men i dag havde Minnie den lille ny godt gemt, da der var morgentjek, og derfor kunne dyrepasseren ikke se den. Vi vidste heldigvis godt, at det var oppe over, og at hun ville føde i denne periode, så det var ikke en komplet overraskelse at se en lille ny gorilla, som ser ud til at have det godt, siger dyrlægen.

Nu skal kønnet spottes
Minnie er en garvet mor. Hun har fået flere unger, og hun tager sig rigtig godt af dem. Derfor er det ikke en helt nem opgave at finde ud af, hvilket køn den lille nye unge har.

- Hun holder ungen tæt ind til kroppen og gemmer den tit, så det kræver lidt held for os at se kønnet. Derfor kan det godt tage nogle dage eller længere tid, før vi ved det, fortæller dyrlægen og tilføjer:

- Heldigvis lader det til at være en sund og rask unge. Den har en fin størrelse, har diet flere gange og holder godt ved moren.

 

Det er muligt for gæster at opleve den lille unge allerede i uge 7. Gorillaanlægget er ellers lukket for besøgende i vinterferien, men hvis man tager med på tur bag kulisserne, kan man se ungen – og måske være heldig at være den, der opdager hvilket køn GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs nyeste beboer har. 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA er vi glade for vores sponsorer
22. januar 2026
Et partnerskab som det her er netop med til at løfte bevaringsarbejdet for truede arter.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!
24. december 2025
Læs årets jule- og nytårshilsen fra GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs direktør, Rasmus S. Nielsen.
Mikkel har sendt en flot julekalender til vores direktør
18. december 2025
Vi siger tak til Mikkel for den fine julekalender og er klar med en tidlig julegave.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.