Åbent i dag: 10-17

Mød medarbejderne – funktionslederen

30. juni 2023
Der er godt 200 sæsonansatte medarbejdere i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA, som alle hjælper med at yde den bedste service og give parkens gæster en vildt god dag.
I artikelserien Mød medarbejderne kan du læse om, hvilke opgaver nogle af de ansatte har i dagligdagen, både de sæsonansatte og de fastansatte.

Navn
Rasmus Flindt Pedersen

Funktion
Funktionsleder i Billetsalg

Hvor længe har du arbejdet i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA?
Jeg er i gang med min sjette sæson nu. Jeg startede som billetsælger i 2018, og i 2021 blev jeg funktionsleder i Billetsalg.

Hvorfor har du valgt at arbejde i parken?
Da jeg gik i 10. klasse på efterskole, manglede jeg et fritidsarbejde, til når jeg var færdig på efterskolen. GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA ligger tæt på, hvor jeg bor, og jeg havde en kammerat, som arbejdede her. Så jeg blev ansat, og så blev jeg selv ”bidt af det”. Det kan virkelig anbefales til andre unge mennesker.

Hvilke opgaver har du i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA?
Jeg skal ekspedere gæster og sørge for en god velkomst til parken, jeg skal tage telefoner, besvare mails, åbne og lukke Billetsalg, sende fakturaer. Derudover har jeg ansvaret for de billetsælgere, der er på arbejde med mig, og jeg skal løse de ad hoc-problemer, der kan opstå for eksempel med computere og printere. 

Hvordan er en typisk arbejdsdag for dig?
Jeg møder ind om morgenen og gør Billetsalget klar til åbning. Så holder vi morgenmøde med repræsentanter fra alle parkens afdelinger, hvor jeg er mødeleder og gennemgår, hvad der skal ske i løbet af dagen og de efterfølgende dage. Derefter besvarer jeg mails og telefonen, inden jeg holder morgenmøde med dagens billetsælgere. Og så åbner vi parken. I løbet af dagen hjælper jeg med at ekspedere gæster og sørge for, at det hele glider, så mine kolleger kan holde pause. Vi besvarer mails og telefoner – og så lukker vi Billetsalg hen mod parkens lukketid.

Hvad kan du bedst lide ved dine arbejdsopgaver?
Jeg kan godt lide, at der er mange forskellige opgaver, og at man møder mange forskellige gæster i løbet af en arbejdsdag. Jeg kan godt lide at yde god service, så jeg forhåbentlig bidrager til, at gæsterne får en supergod dag. Og så er jeg glad for mine kolleger, som altid er i godt humør.

Hvad er mest udfordrende ved dit arbejde?
Det mest udfordrende er it-problemer. De kommer altid uventet, og når der er virkelig travlt.
Og så kan det være vanskeligt at hjælpe flere steder på en gang, når der er travlt i Billetsalget.

Hvad kan du bedst lide ved parken? 
Det allerbedste er det fremragende fællesskab blandt kolleger på tværs af parkens afdelinger – jeg har fantastiske kollegaer. Så er det også fedt med alt det gode, vi gør for dyrene og for bevaring.  





Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Vilde vandhuller 2024
07. maj 2024
Tag på en våd og sjov ekspedition i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs fredede moseområde ved eventen Vilde Vandhull…
For første gang: pingvinunger kommer til verden
06. maj 2024
For første gang nogensinde er der kommet pingvinunger i GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA.
Derfor vender fugle deres æg
06. maj 2024
Gæster i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA har måske bemærket, at parkens fugle vender deres æg i rederne. Det…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.