Åbent i dag: 10-16

Mikkel har sendt en flot julekalender til vores direktør

18. december 2025
Vi siger tak til Mikkel for den fine julekalender og er klar med en tidlig julegave.

29-årig Mikkel fra Sjælland har sendt vores direktør, Rasmus S. Nielsen, en flot og gennemført julekalender.

 

Mikkel er autist med yderst stor interesses for dyr, og kalenderen til direktør Rasmus S. Nielsen består da også af 24 låger med indhold, der alt sammen omhandler dyrearter i zoo. Og så er der en ekstra låge i kalenderen til den 25. december.

 

Hvad låge nummer 25 gemmer på, må Rasmus S. Nielsen vente med at se til 1. juledag. Men, Mikkel og hans mor kan afsløre, at det nok har noget at gøre med et bud på, hvilket dyr, vi i Givskud Zoo bør overveje at anskaffe os.

 

Arbejder hurtigt

Det, der for andre kan ligne et temmelig omfattende kalenderarbejde med dyrebilleder og beskrivelser, tager dog ikke ret lang tid at lave for den dygtige og entusiastiske dyreelsker Mikkel.

 

Det fortæller Mikkels mor, Lena Ahlgreen:

 

”Mikkel arbejder på sin iPad, og herpå har han blandt andet skabt beskrivelser af sin egen zoo. Arbejdet har en temmelig høj detaljeringsgrad”.

 

Fordi Mikkel er så optaget af dyrearter, har han og hans familie besøgt mange zoologiske haver i Europa. En gang om året er de som regel også i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, fortæller familien.

 

Altid dyr som interesse

Mikkels mor Lena Ahlgreen kan også fortælle, at Mikkel altid har interesseret sig for dyr. Da han var lille, havde han altid et Schleich-dyr i hver hånd, fra han stod op om morgenen, til han gik i seng og faldt i søvn med dyrene i hånden.

 

Spørger man Mikkel, hvilket dyr, der er hans yndlingsdyr, lyder svaret derfor også: ”Alle dyr er fascinerende. Ingen dyr er bedre end andre”.

 

Vi vil gerne sige tak

At modtage så gennemført en kalender fra så stor en dyreentusiast er ikke til at stå for. Derfor har vores zoo-direktør Rasmus besluttet sig for at give Mikkel en tidlig julegave.

 

”Jeg vil gerne takke Mikkel og har derfor besluttet at give ham et besøg herude hos os, hvor han sammen med en dyrepasser kommer med ind i en stald og helt tæt på et par dyr. Mikkel og hans familie kan kontakte mig i sæson-2026, og så finder vi en dato for besøget”, siger Rasmus S. Nielsen, der også har sendt Mikkel en videohilsen, hvor han takker ham for den flotte julekalender. 

 

 

Videohilsenen kan ses på GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIAs Facebook-profil (8) Facebook

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Over 400 løbere sætter skub i søndagen og bidrager til verdens natur
08. september 2026
Søndag bliver parken fyldt med morgenfriske mennesker, der alle har snøret løbe- og gåskoene til Giv…
Vi er nomineret til Børn i byen-prisen 2026
24. august 2026
Det er muligt at stemme på os frem til 23. oktober.
Underretning om sikkerhedsbrud hos leverandør
18. august 2026
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA S/I har d. 12. august 2026 konstateret et brud på persondatasikkerheden hos en leverandø…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson