Åbent i dag: 10-17

Lemur med ét bryst er blevet mor

23. august 2018
En lille katta lemur er kommet til verden i GIVSKUD ZOO. Ungens mor har kun et bryst, men alligevel er der gode odds for ungen.

En lille katta lemur-unge sidder gemt på maven af sin mor. Det er den aldrende hun Varikka, der er blevet mor endnu engang. Det særlige ved denne fødsel er, at moren kun har et bryst til at give ungen mælk fra.

- Hun er en erfaren mor og har før fået mange unger, som overlevede uden problemer. Så vi tror, at der er gode odds for, at denne unge klarer sig, selvom moren kun kan give mælk fra det ene bryst, siger GIVSKUD ZOOs dyrlæge, Ditte-Mari Sandgreen.

Fik fjernet knude
Varikka fik fjernet det ene bryst for godt et år siden. Hun havde i nogle år haft en lille knude, som kun kunne ses, når hun ikke lakterede.
Men i august 2017 var knuden vokset, så brystet hang på Varikka, hvilket så ud til at genere hende.

- Vi valgte at fjerne knuden og få den analyseret på laboratoriet. Heldigvis var den godartet, og Varikka har ikke haft problemer efter operationen, fortæller dyrlægen.

Varikkas forrige fødsel var tvillinger i foråret 2017, hvor den ene unge døde to dage efter fødslen.

- Det var også en indikation på, at knuden var blevet så stor, at brystet ikke længere var funktionelt for Varikkas afkom og derfor burde fjernes. For hun har før fået tvillinger, som begge overlevede.

Kun en enkelt unge
Netop fordi katta lemur-hunnen nu kan har et bryst, var dyrlægen spændt på, hvad der ville ske, næste gang hun fik unger. Om der igen kom tvillinger eller kun en enkelt unge. Og om Varikka overhovedet ville kunne give mad til to. 

- Det passer ret godt, at hun kun har fået en unge denne gang. Og den har det umiddelbart godt og dier fint ved det funktionelle bryst, fortæller dyrlægen og tilføjer:

- Vi håber, at hendes lidt fremskredne alder betyder, at hun ikke er så fertil som tidligere, så hun fremover kun vil få en unge ad gangen. Det er helt klart det bedste scenarie, når hun kun har et funktionelt bryst.

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.