Katta lemurerne er hjemme igen
24. juni 2022
Så lykkedes det endelig at få indfanget de to katta lemurer, der har været på springtur i over en uge.
De to dyr blev her til morgen spottet på en gård cirka fire kilometer fra GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA. Her lykkedes det for parkens personale at få dem bedøvet og bragt tilbage til zoo.
Efter en grundig undersøgelse kunne vi konstatere, at kattaerne har godt, men de har tabt sig lidt. Mens dyrene stadig er bedøvede, bliver de samtidigt behandlet mod flåter og andet utøj.
De to lemurer skal opholde sig i vores karantæne i en periode, så vi kan sikre os, at de ikke bringer uønsket smitte med tilbage til resten af flokken.
Tusind tak til alle, der har hjulpet os med at finde dyrene.
Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Givskud Zoo Naturfond støtter op om genudsætning af przewalskihesten
30. oktober 2026
I GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA kan gæsterne opleve przewalskihesten, der har en helt særlig historie.
Familie sagde farvel med donation og mindeværdig dag
22. oktober 2026
En sidste gave: Familie har doneret penge til parken. Forleden aflagde de besøg for at mindes en særlig person…
Efterårsferien bliver giftigt sjov
09. oktober 2026
Fra den 10. til 18. oktober kan hele familien komme tæt på giftige dyr og deltage i sjove aktiviteter.