Åbent i dag: 10-17

Kapivarerne er flyttet

20. august 2020
Efter et tyveri af to kapivarunger er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs flok nu midlertidgt rykket ud af anlægget som en sikkerhedsforanstaltning.

- Det er helt forkasteligt at tage så små unger væk fra deres mor, og vi er meget bekymrede for, hvordan de har det, og hvordan de bliver passet.

Sådan lyder udmeldingen fra GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs biolog Kim Skalborg Simonsen, efter ukendte gerningsmænd har brudt ind i parken og stjålet to unger fra det kuld af kapivarer, der blev født i foråret.
For at sikre de resterende unger er kapivarerne nu midlertidigt flyttet ud af det sydamerikanske anlæg.

- Det er naturligvis ærgerligt, at vores gæster dermed ikke kan opleve kapivarerne nu, men det er desværre nødvendigt for at sikre resten af ungerne. De voksne kapivarer er ikke så udsatte for tyveri, fordi de er større, mere aggressive og derfor svære at indfange. 
 
Hold dem ikke som kæledyr
Ifølge biologen formodes det, at tyveriet skyldes, at private vil holde dem som kæle- eller hobbydyr. Men det en rigtig dårlig ide, fortæller Kim Skalborg Simonsen:

- De er faktisk lovlige at holde som kæledyr, men de er meget svære at  passe, så det kræver virkelig megen viden og erfaring. De har særlige behov, kræver plads og vand og, særlig fodring hvis man skal tage sig af dem på en god måde. Det er ikke bare et forvokset marsvin, som man kan sætte hundesnor på og gå en tur med. De bliver meget store, kan blive rigtig aggressive og forvolde stor skade. Så de er absolut ikke egnede som kæledyr for private, som ikke har indsigt i pleje af dyrene. Og det risikerer at ramme dyrenes trivsel og velfærd. 

Tyveri er meldt til politiet
Tyveriet af kapivarungerne er meldt til politiet, og parkens biolog opfordrer alle med kendskab til sagen, eller som støder på eller hører om dyrene til at henvende sig til Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

- Vi vil virkelig gerne have dyrene tilbage, så de kan genforenes med deres mor, og så vi kan sikre, at de har det godt. Dyrene har en microchip i sig, så vi vil altid kunne genkende dem som vores, hvis de bliver fundet.

Det er uvist, hvornår det igen bliver muligt at opleve kapivarer i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.  

 

 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Event: Hunde i zoo 2024
16. april 2024
Mød voksne hunde og små hvalpe, oplev actionfyldte demonstrationer og hør hundeeksperter fortælle, n…
Verdensmålsarena skal overdækkes
15. april 2024
Et større anlægsarbejde er netop gået i gang i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Parkens Verdensmålarena skal…
Fotograf skildrer GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA i ny bog
11. april 2024
Som fotograf Mette Mørk selv udtrykker det, forsøger man at suge det hele til sig, når man besøger G…
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.