Åbent i dag: 10-18

Kameler er rykket til nyt anlæg

26. marts 2021
På grund af en omlægning i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA er parkens kameler nu flyttet til et nyt område.

- Kom så. I skal denne vej.

Dyrepasser Maja Lassen og flere af hendes kolleger har væbnet sig med tålmodighed, for denne formiddag skal GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs kameler flyttes fra deres gamle anlæg til et nyt.
Til at begynde med står kamelerne klar ved den port, hvor de plejer at gå igennem for at komme ud i deres anlæg. Men nu er det ikke længere deres anlæg. De skal i stedet rykke om til det område i parken, hvor der tidligere var udstillingen Tilbage til istiden og rensdyr.
Som sådan er det ikke en krævende flytning, fordi kamelerne kan gå direkte fra deres gamle stald og over i det nye anlæg, så der er ikke behov for transportkasser og lignende. Der er blot behov for tålmodighed;

- Det er klart, at kamelerne er lidt pressede, fordi det er uvant. De er jo bare klar til at gå den vej, som de plejer. Nu skal de så pludselig gå en anden vej, som tidligere har været hegnet ind. Og det kan godt være lidt forvirrende og utrygt, siger dyrepasser Maja Lassen og tilføjer:

- Så det tog lidt tid at få dem på rette spor. Der var lige en af de store hunner, der skulle tage styringen og gå forrest. Så fulgte de andre kameler med.

Rolig introduktion til det nye anlæg
Da først kamelerne kom over i de nye omgivelser, tog de den med ro, og de begyndte at undersøge området ved deres nye stald.

- Flytninger af dyr er altid spændende, fordi det kan være en stor omvæltning. Men kamelerne er kommet godt på plads, og anlægget er anlagt med niveauer, sand, stammer og andet. Så det skal nok blive interessant at se dem undersøge det hele, når de lige tager mod til sig, siger Maja Lassen.

Efter kamelerne er flyttet, kan etableringen af parkens nye pingvinanlæg i det gamle kamel-område begynde. 

 

 

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA vinder zoo battle på naturmøde
29. maj 2026
Der var både højt humør, kreative dyregrimasser og god formidling i spil, da årets Zoo Battle lø…
Mød os på Naturmødet i Hirtshals
28. maj 2026
Fra den 28.-30. maj er GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA med på Naturmødet i Hirtshals, naturens store folkemøde.
Givskud Zoo - Zootopia spiller nøglerolle i redning af truet bongo
07. maj 2026
Der er kun mellem 60 og 100 tilbage i naturen. Vores bongo skal bidrage til at genopbygge bestanden i Kenya.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i hele den indeværende sæson