Åbent i dag: 10-18

Kæmpeodderne øver sig stadig

15. januar 2015
Dyrepasserne spejder efter tegn på, at et nyt kuld unger er på vej hos kæmpeodderne.

GIVSKUD ZOOs to karismatiske kæmpeodderne, Frieda og Saro, fik i november 2013 to unger - de første unger født i Danmark nogensinde. Den ene unge var dødfødt, og den anden døde desværre af lungebetændelse få måneder efter. Siden da har parkens personale kigget efter tegn på fornyet drægtighed hos Frieda. 

Flere gange i løbet af 2014 troede vi, at NU. nu, kom der unger igen, fordi Friedas dievorter voksede. Men nej. Hver gang var det falsk alarm. Den første fødsel fandt sted i starten af november. Derfor var vi også forhåbningsfulde sidst på året 2014. Men igen ventede vi forgæves.

 

Vi gør, hvad vi kan
I deres iver efter et nyt kuld unger har oddernes dyrepassere ellers gjort sig store anstrengelser for at gøre forholdene optimale for dyrene: Fodermængden er blevet sat op, odderne bliver ikke trænet helt så tit som om sommeren, der er ikke (iskoldt) vand i deres udendørsbassin, og de har kun mulighed for at komme ud i kulden et par timer hver dag. Den resterende tid kan de boltre sig i de tre lune indendørsbassiner eller oppe på det tørre i det cirka 400 kvadratmeter stor tropehus.

- Vi så flere parringer i efteråret, men siden er der ikke rigtig sket noget, fortæller dyrepasser Christina V. Kolbæk. Men jeg kan ikke lade være med at se grundigt efter, om Friedas dievorter er vokset, når jeg siger godmorgen til odderne. Man mener nemlig, at kæmpeoddere kan sætte fostre i dvale, så det kunne jo være...

 

Krydser fingre
Hvor stor er chancen så for unger hos kæmpeodderne? Tjae. Frieda og Saro har jo allerede bevist, at de kan producere afkom. Og for et førstegangs-forældrepar gjorde de det rent faktisk også rigtig godt, selv om ungen døde af lungebetændelse efter få måneder.
Vi har altså stadig store forhåbninger og krydser fingre for, at der snart kommer nogle nye små til verden. Noget af det fascinerende ved dyreverdenen er netop også, at man aldrig rigtig ved, hvad der sker, hvornår..

 

Seneste nyt fra GIVSKUD ZOO
Pingvinerne har lagt æg
24. april 2024
Der er forår i luften i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs store humboldtpingvinanlæg; flere har dannet par, og nogle har…
GIVSKUD ZOO får ny direktør til maj
23. april 2024
Maj 2024 bliver en skelsættende måned for GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA; parkens nuværende direktør Richard…
Så er odderunger navngivet
22. april 2024
De to kæmpeodderunger, der blev født nytårsaften 2023, har nu fået navne.
Billettype:
Barn (3-11 år)
Antal:
0 stk
Billettype:
Voksen (12+år)
Antal:
0 stk
Billetter kan bruges i 2023 sæsonen som er 1. april - 29. oktober.